Kraftig brand blussede op igen

To gange måtte brandvæsnet køre til Bautavej i det vestlige Aarhus i nat, da en brand blussede op igen. Politiet efterforsker årsagen til branden.

Udgivet Opdateret
En brand ved Ecopark i Aarhus sendte i nat syv køretøjer og masser af brandfolk på arbejde. Video: Øxenholt Foto

To gange måtte Østjyllands Brandvæsen i løbet af aftenen og natten køre til brand i Aarhus V.

Der var vel at mærke tale om den samme brand, som blussede op igen.

Kort efter klokken 21 onsdag aften indløb meldingen til brandvæsnet om brand hos Ecopark, et kontorfællesskab med produktions- og lagerlokaler på Bautavej i Aarhus.

Af video fra branden kan man se, hvordan det brænder voldsomt bag en garageport, og branden gav da også arbejde til brandfolkene.

Ifølge Østjyllands Brandvæsens operationschef Anders Jensen havde beredskabet syv køretøjer indsat, da branden var på sit højeste.

- Vi troede branden var slukket, men så blussede det op igen, så vi har været derude igen og blev færdige her til morgen klokken otte, siger Anders Jensen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

Det betyder, at bygningen nu også bærer kraftigt præg af nattens brand. 

- Der er en del brandskader og rigtig mange kvadratmeter røgskader, så der er en del arbejde for de følgeskadefirmaer derude, siger Anders Jensen, som ikke ønsker at udtale sig om årsagen til branden, da det er politiets opgave at efterforske.

I to omgange måtte Østjyllands Brandvæsen slukke branden på Ecopark, som opstod ved nitiden onsdag aften og først var slukket torsdag morgen ved ottetiden. / Foto: Øxenholt Foto

Ifølge Østjyllands Politi var branden opstået i nogle europapaller ved lagerbygninger på stedet. Torsdag morgen er brandårsagen dog ukendt, oplyser politiet i en skriftlig meddelelse.

-Brandstedet er ikke frigivet, da der skal ske yderligere brandefterforskning med henblik på at klarlægge brandårsagen samt endelig fastlægning af arnested, fremgår det af opdateringen.

Politiet ønsker ikke at udtale sig yderligere om branden på nuværende tidspunkt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her