Kugle stoppet af stueplante: Nabo vågnede til et chok

Natten til torsdag ramte et vådeskud et rækkehus i Aarhus V. Beboeren fortæller, at skuddet blev stoppet af en potteplante i stuen.

Udgivet Opdateret
Politiet undersøger skudhullet torsdag

Beboeren og hendes kæreste blev vækket natten til torsdag af mænd, der råbte. Hun hørte fem skud efterfulgt af glas, der blev splintret. Derefter ringede beboeren 112, og politiet sendte en patrulje med det samme.

Det skulle vise sig, at det var beboerens rude, der var blevet ramt, men heldigvis stod der i vindueskarmen en potteplante med en metalskjuler. 

- Potteplanten er med til at stoppe kuglen, fortæller beboeren, der ønsker at være anonym. 

Politiet fandt ifølge beboeren det affyrede skud inde i potteplanten i rækkehuset på Snogebæksvej i Aarhus V.

Ikke mål for skud 

Beboeren i huset fortæller, at skudepisoden er foregået ude foran deres hus, men lægger vægt på, at det er et vådeskud, der er gået igennem ruden, og de altså intet har med sagen at gøre.

- Vi var ikke et mål, det har intet med os at gøre. Det er vigtigt for mig at sige, at det her ikke gør mig bange. Vi føler os helt trygge, siger beboeren i huset til TV2 Østjylland.

Gerningsmanden er ikke fundet, og beboeren vil ikke gisne om, hvem der kan være involveret.

- Vi skal lade politiet arbejde og finde ud af, hvad det her handler om.

Nabo rystet 

I nabohuset bor en kvinde, som TV2 Østjylland også har talt med. Hun vågnede omkring 01.34 til lyden af flere høje lyde.

- Jeg vågnede og fik et chok, siger hun. 

Hun er rystet over, at en kugle ramt i ruden hos hendes naboer. 

- Tanken er væmmelig, siger naboen.

Det er her på Snogebæksvej i det vestlige Aarhus, at skudepisoden fandt sted.

Torsdag glæder hun sig over, at det ikke skete, mens hendes børnebørn var ude på legepladsen, og så er hun glad for, der ikke er nogen, der er kommet til skade. 

- Jeg er glad for, der ikke er sket noget med mine naboer, siger kvinden. 

Hun slutter med at rose politiet for at være hurtigt på stedet i nat, da der blev skudt få meter fra hendes bolig. 

- Det er ikke rart, men jeg vil gerne sige, at det er dejligt, at der er nogen, der tager affære. Det mærker vi også i området til daglig, siger hun. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her