Landmænd er oprørte over sprøjteforbud
Aarhus Kommune forbyder sprøjtning af jord syd for Aarhus
Landmænd syd for Aarhus er så utilfredse med et forbud mod at sprøjte på deres marker, at de nu vil gå rettens vej.
Aarhus Kommune vil ellers give landmændene kompensation - men det er langt fra godt nok, mener de.
- Det, synes jeg, er fuldstændig unødvendigt. For den måde jeg driver mit landbrug på i dag, der skader vi ikke grundvandet, siger Brian Munk Nielsen, der er landmand ved Mårslet.
I onsdags vedtog byrådet i Aarhus Kommune at forbyde sprøjtning af 600 hektar jord ved Beder, Malling og Mårslet.
Michael er en af få der tjener penge på mælk
De landmænd, der ejer jorden, bliver kompenseret med i alt 50.000 kroner per hektar. Det gælder også Brian Munk Nielsen.
landbruget: Kompensation dækker ikke tabet
Men det er langt fra nok til at dække tabet, mener man i landbruget, og Brian Munk Nielsen mener ikke, at forbuddet er nødvendigt. Fortidens synder bør ikke lægge moderne landmænd og nutidens landbrug til last, lyder forklaringen.
- Vi driver det efter de nyeste metoder og med fuldt lovlige pesticider. Det kører helt snorlige. Vi optimerer hele tiden på tingene og gør kun lige nøjagtigt det, der er nødvendigt, siger Brian Munk Nielsen, der bakkes op af branchen, som nu vil trække Aarhus Kommune i retten.
Rådmanden er uenig
Kristian Würtz (S), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, mener, at kompensationen er rimelig, og at det er nødvendigt med et forbud mod sprøjtegift på de sårbare områder med drikkevand.
Landmand fortæller: Sådan er livet på en MRSA-smittet gård
- Jeg har det godt med, at vi sætter ind nu, hvor vi kan se, at vi finder de midler, som vi kan se bliver brugt ude på markerne i dag, siger Kristian Würtz.
Han mener, at det er forkert, når landmændene siger, at de ikke forurener.
- Ja, det mener jeg bestemt er forkert. Langt, langt den overvejende del af pesticiderne i dag bliver brugt i landbruget, og vi finder godkendte sprøjtegifte i vores drikkevandsboringer, siger rådmanden.
Sagen skal i første omgang afgøres i Natur- og Miljøklagenævnet.
Du kan se mere om striden i tv-indslaget øverst på siden.