Masser af underretninger - men én gruppe børn bliver sjældnere fjernet
En 36-årige kvinde, der oprindeligt er fra Sierra Leone, har trukket Aarhus Kommune i retten for manglende hjælp i hendes barndom. En undersøgelse viser, at underretninger om ikke etnisk-danske børn sjældnere fører til anbringelser
- Jeg tænker, der var nogle, der var bange for at gribe ind, og som ikke rigtigt forstod vores kultur.
Sådan lyder det fra 36-årige Nasima Lawal. Hun kører lige nu en sag mod Aarhus Kommune for at have svigtet hende i barndommen ved ikke at fjerne hende fra hjemmet.
Hun er oprindeligt fra Sierra Leone, men kom til Danmark som fireårig. I perioden 1993 til 2000 fik Aarhus Kommune mindst 19 underretninger vedrørende hende og hendes søskende.
En undersøgelse lavet af Social- og Ældreministeriet viser, at der skal langt flere underretninger til, før et barn fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet, de såkaldte MENAPT-lande, bliver anbragt sammenlignet med etnisk danske børn.
Svært at afkode udsathed
Ifølge Henrik Kokborg, der har specialiseret sig i årsager og løsninger på integrationsudfordringer, er kommunerne mere tilbageholdende med at fjerne børn med ikke-vestlig baggrund fra deres forældre.
- Fagfolkene har svært ved at få øje på den sociale udsathed i mange familier. Der er en kulturbarriere, som gør, at man har svært ved at afkode, hvad der foregår.
I analysen, som Social- og Ældreministeriet lavede i 2021, kan man se, at blandt børn i alderen 0-5 år var der i 2019 underretninger på otte gange så mange danske børn, som der var anbragt.
Men når det gjaldt børn med oprindelse i MENAPT-landene var der underretninger på 34 gange så mange børn, som der var anbragt.
Det vil altså sige, at en underretning om et dansk barn over fire gange så ofte førte til, at barnet blev fjernet fra hjemmet.
Holder et glansbillede op
Nasima Lawal mener ikke, at kultur bør være en faktor, når det handler om anbringelser.
- Der har ikke noget med ens kultur at gøre, for det er jo ikke acceptabelt at slå, mishandle og misbruge børn. Der er lige meget, hvilket land du kommer fra. Når man bor i Danmark, er det den danske lov, man følger, siger hun.
I mange minoritetsmiljøer er det et stort, stort tabu ikke at kunne tackle sine børn
Henrik Kokborg har brugt årevis på at sætte sig ind i mellemøstlige kulturer og peger på flere forskellige årsager til, at det kan være vanskeligt for kommunerne at vurdere, hvornår det er brug for, at der bliver grebet ind i familien.
- Det kan være svært, fordi forældrene ikke åbner op og siger, at de har brug for hjælp. Det vil mange danske familier typisk gøre. Men i mange minoritetsmiljøer er det et stort, stort tabu ikke at kunne tackle sine børn, siger han og fortsætter:
- Den her familiære, eller status omkring familien, gør, at alle, der ejer familienavnet, bliver straffet for den her lille kernefamilie-evne til at tage sig af sine børn, så derfor fornægter man for at holde glansbilledet op.
Nasima Lawal har selv tænkt tanken, at kommunen kan have ladet sig forføre af, at deres hjem for eksempel så pænt ud.
- Jeg vil sige, mine forældre var rigtig gode til at spille, at alting var ok, og selvom det ikke var, siger hun.
Vi har forsøgt at få kontakt til Nasima Lawals mor af flere omgange ad forskellige kanaler, men det er ikke lykkedes. De har ikke længere kontakt med hinanden.
Brug for mere viden
I Nasima Lawals tilfælde kom hun væk fra hjemmet som teenager. Først kom hun på kostskole som 13-årig og senere på et bosted i en alder af 15 år.
Vores løsninger passer til os selv, og derfor rammer vi ikke rigtigt opgaveløsningen ved mange af de her børn
Det er ikke usædvanligt, at minoritetsbørn når teenagealderen, før de oplever at få hjælp, lyder det fra Henrik Kokborg:
- Når de bliver teenagere, bryder nogle af børnene med deres forældre og oplever så et kæmpe svigt, når de endelig kommer til kommunen, fordi hvorfor har de ikke grebet ind noget før? Men det har bare været svært for mange af de fagprofessionelle, for de har ikke ret meget at arbejde med.
Men er det rimeligt, at ikke-etnisk danske børn skal udsættes for mere, før de kan blive fjernet fra hjemmet?
- Nej, bestemt ikke. Og det er også derfor, jeg ser, vejen ud af det her er jo, at de fagprofessionelle, der arbejder med det her, skal have noget interkulturel viden. Vores løsninger passer til os selv, og derfor rammer vi ikke rigtigt opgaveløsningen ved mange af de her børn, siger han.
I forhold til familiesager generelt kan jeg sige, at det alene beror på en børnefaglig vurdering, når vi afgør, hvordan vi bedst hjælper et udsat barn til en tryg opvækst
Aarhus Kommune har ikke ønsket at stille op til interview, da der endnu ikke er faldet dom i den aktuelle sag, men har sendt et skriftligt svar.
- Der er tale om en ulykkelig sag, som vi ikke har mulighed for at kommentere, da den endnu ikke er afgjort ved domstolen. I forhold til familiesager generelt kan jeg sige, at det alene beror på en børnefaglig vurdering, når vi afgør, hvordan vi bedst hjælper et udsat barn til en tryg opvækst, skriver Louise Rohde, der er stabschef i sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune.
Der falder dom i Nasima Lawals sag mod Aarhus Kommune den 2. januar. Hun søger om erstatning på 300.000 kroner.
