Nu bliver det lavet om: Charlotte frygtede 'drugging', men test var ikke gyldig

Charlotte Becker fra Hjortshøj blev i efteråret indlagt på Aarhus Universitetshospital med mistanke om drugging. Da hun ville anmelde episoden til politiet, var det for sent. 

- Vi var sikre på, at hospitalet ville tage de nødvendige prøver, fortæller Charlotte Becker.  

Hospitaler i Region Midtjylland har ikke beføjelse til at foretage juridisk gyldige blodprøver ved mistanke om drugging uden politiets tilsagn, viser et svar til Hospitalsudvalget i Region Midtjylland. 

På tværs af alle politikredse i regionen gælder det, at det kun er blodprøver, der udføres på politiets foranledning, der har retsgyldighed.

For 34-årige Charlotte Becker var det viden, hun ikke var bekendt med, da hun blev undersøgt på hospitalet efter en bytur den fredag aften.

- Hvis jeg havde vidst, at den her strimmel ikke var gyldig nok, så havde jeg selvfølgelig ringet til politiet, siger hun og henviser til den urinprøve, hun fik taget på hospitalet samme aften.

En usikker prøve

Ifølge cheflæge ved Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens Klaus Birkelund Johansen er hensigten med urinundersøgelsen at få en afklaring på borgerens tilstand.

- Vi bruger testen til at få en afklaring på, om personen er mindre i stand til at tage vare på sig selv, end personen plejer at være, forklarer han.

Cheflægen oplyser, at der findes nogle stoffer derude, som testen ikke vil være følsom overfor, og så er den heller ikke sikker nok til at kunne bruges juridisk.

- Der er en risiko for et falsk positivt resultat, fordi forskellige typer af medicin kan få testen til at reagere. Testen kan ikke efterprøves, og derfor er den ikke retsgyldig, forklarer han. 

Klaus Birkelund Johansen mener, at proceduren på hospitalet fungerer, som den skal, men at der ligger et ansvar i at informere borgeren om de juridiske prøver.

- Der har vi en forpligtigelse til at oplyse om, at der ved mistanke om en forbrydelse, skal foretages en politianmeldelse, fortæller han.

Tid er en afgørende faktor

Dagen efter Charlotte Beckers bytur, var hendes mistanke om drugging forstærket, og hun besluttede sig for at anmelde episoden til politiet.

En uge senere blev hun ringet op med besked om, at politiet ville assistere hende på hospitalet for at få taget den nødvendige blodprøve.

- Min første tanke var, at det jo ville være for sent, siger hun.

Charlotte Becker havde en mistanke om, at der var tale om forgiftning med det bedøvende stof GHB, som kun kan spores i blodet i 6 timer.

- Min bekymring var, at jeg så kunne stå der og ligne en, der bare havde drukket for meget, fortæller Charlotte Becker.

Hun valgte alligevel at få taget blodprøven, som blev sendt til analyse på Retsmedicinsk Institut. Da den kom tilbage, var resultatet negativt.

- I mit tilfælde var sagen jo allerede lukket. Det ville have gjort en kæmpe forskel for mig, hvis den blodprøve var taget fra på hospitalet, siger hun.

I dag ved hun fortsat ikke, om hun blev 'drugged'. 

Ny praksis har stor succes

På Aalborg Universitetshospital har man indgået et samarbejde med Nordjyllands Politi, så det er muligt for personalet at foretage de retslige blodprøver på hospitalet uden politiets tilsagn.

- Det giver en sikkerhed for dem, der mistænker at være blevet 'drugged'. Og det gør det nemmere for personalet, så der ikke er forhandlinger frem og tilbage, fortæller Jørn Møller, der er cheflæge på akutafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Ændringen i hospitalets praksis er sket i samråd med politiet, fordi der ifølge cheflægen har været tilfælde af personer, som burde være blevet testet, men ikke er blevet det. Derfor får hospitalet nu udleveret politiets 'test kits' og kan lave blodprøver med det samme.

- På den her måde giver vi mulighed for, at de borgere, som tror, de er blevet udsat for noget, rent faktisk kan blive undersøgt for det, forklarer cheflægen.

Prøverne bliver opbevaret på hospitalet i tre uger, inden de bliver destrueret. De bliver kun analyseret, hvis borgeren anmelder sagen til politiet. 

- Vi mener, at vi har knækket koden på det, og indtil videre er vi meget tilfredse, siger Jørn Møller.

Ændringer på vej

Cheflæge i Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital beklager, at Charlotte Becker ikke har følt sig informeret tilstrækkeligt i hendes behandling på hospitalet.

- Vi har et ansvar i at vejlede patienterne, så de bliver klædt på til at følge op på den situation, de har været i, siger Ole Mølgaard.

I modsætning til Aalborg har man på Aarhus Universitetshospital, indtil videre ikke kunnet tage blodprøver fra uden politiets tilsagn. Men det vil snart ændre sig.

Ole Mølgaard oplyser nemlig til TV2 Østjylland, at man siden foråret har arbejdet sammen med Østjyllands Politi på at implementere 'den nordjyske model' på hospitalet.

- Vi taler jo sammen om, hvad vi kan gøre og er blevet inspireret af Aalborg. Det er ikke vores opgave, men vi vil gerne hjælpe patienterne, så derfor gør vi det, lyder det fra cheflægen.

Den nye praksis vil gøre det muligt, i tilfælde som Charlotte Beckers, at få taget en blodprøve fra, hvis man er i behandling på hospitalet. Hvis man ønsker at anmelde noget, skal man fortsat henvende sig til politiet.

- Vi ved ikke, hvor stort behovet er, men nu får vi organiseret os sådan, at vi kan gøre det, siger Ole Mølgaard og fortsætter:

- For hver sag der bliver afdækket, så kan vi jo kun glæde os, siger han.

Cheflægen oplyser, at der ligger et arbejde i at gennemtænke procedurerne, så alt er juridisk holdbart, men at den nye praksis vil træde i kraft inden sommerferien.