Nu står ansatte frem: - Den er helt gal på psykiatrisk afdeling

Det står skidt til i psykiatrien i Region Midtjylland.

De ansatte oplever, at der bliver begået voldelige overfald på indlagte patienter og personalet, og de mener, der er for få kolleger til at sikre, at alle kan være trygge ved at være på afdelingen.

Det er langt fra første gang, der bliver sat fokus på udfordringer i psykiatrien, men nu er grænsen nået.

Søndag står fire ansatte fra psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital frem hos TV2 Østjylland, som de selv har kontaktet for nu at tale højt om forholdene på deres arbejdsplads.

Det gør de, efter TV2 Østjylland fredag bragte historier om den psykiatriske patient Bülant Bulak, der døde efter et overfald på Afdeling for Psykoser. 

Og fordi de ikke længere vil gå på kompromis med trygheden.

- På en aftenvagt kan vi være være seks ansatte på arbejde, mens der måske er 26 eller 28 patienter, når der er overbelægning. Hvis der så er en samtale med en læge, en alarm ud af huset eller en skærmning (fysisk skærmning af en patient, red.), kan man selv regne ud, hvor mange ansatte der er tilbage til at tage sig af patienterne. Det er umuligt at være i alle hjørner, siger Githa, der er socialpædagog på afdelingen for psykoser.

- Vi har kolleger, der er kommet til skade, og nogle er ikke hos os mere, siger Githa med henvisning til dem, der har valgt at sige op.

Et andet problem er, at man har mange dårlige patienter, der er meget behandlings- og tidskrævende, ligesom eksempelvis skizofrene og retarderede risikerer at gå op og ned ad hinanden, hvilket ofte viser sig at være en dårlig blanding af patientgrupper, fortæller de.

- Vores fornemste opgave er at passe på patienterne og hjælpe dem, så godt vi kan. Det gør ondt i maven, når man går hjem og ved, at man ikke har gjort det godt nok, fordi det ikke var muligt, siger Maria, der er social- og sundhedsassistent.

Hun har et håb om, at hendes og kollegernes opråb kan få politikerne til at tage det mere seriøst og sende flere penge til psykiatrien, så de kan hjælpe patienterne bedre.

- Og så vi kommer hele og glade hjem til vores familier, siger Maria.

Peter Møller Andersen er ledende overlæge på afdelingen for psykoser, og han har i årevis forsøgt at gøre opmærksom på problematikkerne, som han også oplever.

- Der er for få sengestuer, som giver overbelægning på op imod 105 til 110 procent hver eneste dag. Det gør, at vi er nødt til at have to patienter på samme stue, og det skal personalet jo indimellem bruge timer på, fordi alle er så dårlige, siger Peter Møller Andersen.

- Nogle (patienter, red.) begynder at græde. Nogle får selvmordstanker. Vi har sågar haft et enkelt mordforsøg, hvor en patient prøvede at slå en anden patient ihjel. Det sætter en masse emotioner i gang, og patienterne får det skidt, siger Peter Møller Andersen til TV2 Østjylland.

Tiltag sat i gang

I Region Midtjylland har man allerede sat gang i flere tiltag, der skal forbedre psykiatrien.

I Horsens er der flere sengepladser på vej, ligesom retspsykiatrien i Skejby er ved at udvide.

Tidshorisonten for de nye tiltag er bare alt for lang til, at det er nogen som helst trøst for de ansatte.

- Vi har brug for nogle ressourcer her og nu. Vi skal ikke vente, for hvor mange døde skal der være, før der sker noget, spørger Githa, og kollega og social- og sundhedsassistent Christina supplerer:

- Eller hvor mange overfald skal der ske på personale og patienter?

Hvis der er så dårlige arbejdsforhold, hvorfor siger I så ikke bare op?

- Fordi, vi er glade for vores arbejde. Vi vil jo gerne hjælpe dem, der har brug for det. Vi har valgt at arbejde i psykiatrien, fordi vores hjerter brænder for det, lyder det fra Emma, der er sygeplejerske.

- Hvis vi ikke råber op om problemerne, hvem skal så gøre det? Patienterne er ikke altid selv i stand til det, siger Emma.

Alle kvinderne er enige om, at deres lokale ledelse på afdelingen gør, hvad den kan. Det er længere oppe fra, der skal tages nogle beslutninger.

Formand: - En kronisk tilstand

Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, siger til TV2 Østjylland, at han er glad for at se, at nogle ansatte blander sig i debatten, fordi det fortæller noget om den pressede situation på området.

Han kalder udfordringerne for "en kronisk tilstand", der har varet i alt for mange år.

- Det er nogle frustrationer, vi også deler politisk. Vi har en økonomi i regionen i øjeblikket, hvor vi skal spare 240 millioner kroner. Alligevel har vi prioriteret at give 20 millioner til psykiatrien, siger Jacob Klærke, og tilføjer, at han gerne havde åbnet et ekstra sengeafsnit, hvis der var råd til det.

Det er der ikke, for det ville i sig selv koste 30 millioner kroner, mener han.

Kan man ikke gøre noget som helst her og nu, så de ansatte ikke skal frygte for deres ve og vel, når de går på arbejde?

- Jamen, det skal ikke være, som det er i dag. Hverken i forhold til patienter, deres pårørende eller personalet. Vi har - mens jeg har været formand for psykiatri- og socialudvalget - prioriteret alt mellem ti og 50 millioner om året til området, men hullet er så dybt og problemerne så omfattende, at vi kun kan lappe på nogle huller, siger formanden.

- Vi kan ikke lave det store løft, der skal til, for at bringe psykiatrien op på samme niveau som resten af sundhedsvæsenet, fastslår Jacob Klærke.