Ny forskning: Grisen kan måske snart være organdonor
Forskere fra Aarhus Universitet har fundet løsningen på et stort medicinsk problem, der indtil nu har forhindret mennesker i at bruge organer fra grise
Hunden bliver kaldt for menneskets bedste ven, men måske burde det være grisen. I en grisestald på Aarhus Universitets afdeling i Foulum tager forskere sig i hvert fald rigtig godt af netop grisene. De kan være løsningen på et medicinsk problem.
- Har du det godt? Jaa, fars lille baby.
Den kinesiske forsker Younglun Lou klapper forsigtigt sine smågrise og taler dæmpet til dem.
For selv om grisene i stalden ligner alle andre grise på en prik, så er de noget ganske specielt. De er kommet til verden ved hjælp af kloning og genmanipulationsteknikker, og er første generation af en ny art, som måske i en nær fremtid kan forsyne mennesker med organer som hjerte, lever, nyrer og lunger.
Vores mål er at modificere grisene, så de kan bruges medicinsk til mennesker.
- Vores mål er at modificere grisene, så de kan bruges medicinsk til mennesker, siger Younglun Lou, der er lektor Aarhus Universitet.
Tanken om at bruge grise som organdonorer er ikke ny, men indtil nu har et af problemerne været, at virusgener i grisens DNA kan gøre mennesker syge. Nu er det for første gang lykkes forskerne at slukke for virusgenerne, så de ikke længere kan kopiere sig selv og dermed smitte.
- Man har tidligere lavet cellekulturer, hvor man har slået alle virusgenerne ud, men det er første gang, det sker i levende grise, fortæller Younglun Lou.
Det mediciske gennembrud har vakt opsigt internationalt og er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science. Først tog forskerne nogle griseceller, som de klippede i med genmanipulationsværktøjet CRISPR. Derefter satte de cellerne ind i æg og satte æggene ind i søer for at få levende grise ud af det.
- De er faktisk mine babyer.
Der kommer stadig til at gå nogle år før grisens organer kan bruges i mennesker, for der er også andre problemer der gør, at menneskekroppen vil udstøde organer fra en gris
Smågrisene i stalden i Foulum er nu alle blevet undersøgt, og ingen af dem bærer den smitsomme virus i deres arvemasse. Det betyder, at deres organer i princippet kan bruges af mennesker uden at den farlige virus følger med.
- Der kommer stadig til at gå nogle år før grisens organer kan bruges i mennesker, for der er også andre problemer der gør, at menneskekroppen vil udstøde organer fra en gris, men vi er bestemt på rette vej, siger Younglun Lou.
Øverst på siden kan du se mere fra arbejdet med grisene på universitet. Herunder kan du høre fra en person, der har fået transplanteret en nyre.
