Stor donation: Uddannelse til sårbare unge overlever

En generøs donation er redningen for en uddannelse, der er særligt tilrettelagt sårbare unge.

Udgivet Opdateret
HF Fundamentet har til formål at støtte unge med angst og andre svære problematikker til at gennemføre en HF. Foto: Arkiv

Nu er der gode nyheder for uddannelsen HF Fundamentet.

HF Fundamentet har modtaget en generøs donation fra K.G. Fonden, som vil sikre uddannelsen frem til og med 2025.

Det skriver HF Fundamentet og Aarhus HF og VUC i en pressemeddelelse. 

Hvad er HF Fundamentet?

HF-fundamentet er et tilbud for sårbare unge, der af forskellige årsager har svært ved at komme i gang med og/eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Uddannelsen er særlig tilrettelagt til at støtte unge med angst og andre svære problematikker til at gennemføre en HF.

Uddannelsen varer tre år.

For alle tre år gælder, at man:

  • har tilknyttet en studiementor, som kan hjælpe med struktur, overblik og det faglige

  • på særligt udfordrende dage har mulighed for at være hjemme

  • har mulighed for at gøre brug af Fundamentets tilbud

Kilde: fundamentet.org

- Det er med stor taknemmelighed, at vi tager imod K.G. Fondens donation, siger lederen af Foreningen Fundamentet, Nanna Asmussen, i pressemeddelelsen. 

- Det er først og fremmest til gavn for de mange sårbare unge fra Aarhus og oplandet, der ikke får en uddannelse og dermed står uden for fællesskabet.

I sommeren 2023 var fremtiden for HF Fundamentet usikker.

Dengang snakkede TV2 Østjylland med Sara Graulev Rasmussen-van Leuken, som har en PTSD-diagnose og var meget glad for at gå på en uddannelsen, der er særligt tilrettelagt sårbare unge som hende selv. Derfor var hun også meget bekymret for sin uddannelses fremtid.

Uddannelsen var nemlig finansieret af støttemidler fra A.P. Møller Fonden, men de penge stod til at slippe op i år.

Se indslag her:

Arkivvideo: For Sara Graulev Rasmussen-van Leuken har det haft stor betydning, at hun har fået mulighed for at gå på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse som HF Fundamentet i Aarhus.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her