Teenagepige kørte ind i bus og spyttede efter betjent

Søndag formiddag kørte en 19-årig kvinde op i en bus og blev derefter aggressiv over for politiet.

Udgivet Opdateret
Betjente fik mistanke om, at kvinden var påvirket af alkohol. Foto: Presse-fotos.dk

I krydset Søndergade/Sønder Allé ved gågaden i Aarhus kørte en 19-årig kvinde søndag klokken 9.33 op i en bus, der bremsede op i krydset. 

En patrulje ankom kort efter til stedet, og betjentene fik mistanke om, at kvinden var påvirket af alkohol. Det viste sig også, at hendes promille var over det tilladte, da hun pustede i alkometeret.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uheldet skete ved gågaden i krydset Søndergade/Sønder Allé i Aarhus C. / Foto: Presse-fotos.dk

Angiveligt begyndte den unge kvinde at råbe skældsord ad dem og gjorde kraftig modstand, da betjentene ville sigte hende for spritkørsel og skulle til at anholde hende.

Kvinden fortsatte sin aggressive opførsel og spyttede i retning af den ene betjent, men ramte ham ikke.

Ifølge politiet endte den 19-årige med at blive sigtet for spritkørsel, forsøg på vold mod polititjenestemand, fornærmelig tiltale og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Ingen kom umiddelbart til skade i sammenstødet mellem kvindens bil og bussen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her