Thomas Helmig skal hjælpe udsatte børn

Thomas Helmig er ny ambassadør for Red Barnet. Og hans hjælp kommer ifølge organisationen på et meget vigtigt tidspunkt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Ritzau Scanpix

Thomas Helmig er allerede nu begyndt sit arbejde for Red Barnet.

Han hjælper organisationen med at hverve indsamlere på sociale medier til landsindsamlingen søndag den 6. september.

For sangskriveren giver hans nye rolle stor mening.

– Fundamentet til et godt og trygt liv bliver lagt i barndommen. Det gælder for alle. Derfor er det ekstremt og indlysende vigtigt at hjælpe alle børn, der har behov for hjælp både herhjemme og ude i verden. Derfor støtter jeg Red Barnet, siger Thomas Helmig i en pressemeddelelse.

6.000 børn risikerer at dø

Ifølge Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, kommer hjælpen fra sangskriveren på et meget vigtigt tidspunkt.

– Jeg er rigtig glad for, at Thomas Helmig vil være med på holdet og bruge sin stemme til at gøre en forskel for udsatte børn i Danmark og resten af verden. Og det er et vigtigt tidspunkt, det sker på. Der er hårdt brug for, at vi hjælper verdens udsatte børn på ret kurs, for corona-krisen og følgevirkningerne rammer dem særligt hårdt og krænker deres rettigheder, siger Johanne Schmidt-Nielsen i en pressemeddelelse.

Hun henviser til en undersøgelse fra FN, der viser, at op mod 6.000 børn under fem år er i risiko for at dø hver dag som følge af corona.

Det hænger blandt andet sammen med, at livsvigtige vaccinationsprogrammer er sat i stå, og sundhedssystemerne er presset til det yderste, hvilket har konsekvenser for blandt andet fødende kvinder.

TV2, Gnags, Thomas Helmig det er blandt de navne som kom frem i Aarhus i 80erne. I det årti havde byen en stor guldalder inden for populær musik. Men hvordan gik det egentligt i årtierne bagefter - og hvordan ser det ud i dag?

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her