Tilbageblik: Gigantisk eksplosion sendte granater ned over Aarhus
Torsdag 4. juli er det 80 år siden, at Aarhus blev ramt af én af de allerværste ulykker i byens lange historie. Næsten 40 mænd mistede livet den sommerdag.
Det var sidst i besættelsestiden, og ingen i hele Aarhus og omegn kunne undgå at høre det.
4. juli 1944 klokken 13.37 blev byen ramt af den største eksplosion, der nogensinde har fundet sted i det østjyske - måske i hele landet - og da man gjorde tabstallet op, viste det sig, at op imod 40 personer havde mistet livet - enkelte af dem tyskere.
Overalt var vinduer knust af trykbølgen, og på gaderne lå der metalfragmenter og ødelagt glas, jern og beton.
I Skolegade fandt man en pansergranat, der siden er blevet desarmeret og udstillet på Besættelsesmuseet.
Ifølge Århus Stiftstidende var det daværende kommunehospital så presset på pladsen, at man var nødt til at "indrette" et midlertidigt venteværelse på en græsplæne foran hospitalet. Antallet af tilskadekomne blev senere opgjort til mellem 200 og 300.
Eksplosionen skete på en tysk pram, der lå fortøjret i havnebassinet og var ved at blive lastet med kasser med 150-200 ton ammunition i form af granater, som altså blev slynget op i luften og ind over byen. Angiveligt som følge af et uheld eller en form for selvantændelse, selv om nogen har spekuleret i sabotage.
Hjemmesiden Aarhus Wiki beskriver hændelsen som så voldsom, at rystelserne kunne mærkes i Trige og høres helt ud til Ebeltoft.
"I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på Den Permanente forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig," står der på hjemmesiden.
I dag, torsdag, er det så 80 år siden, eksplosionen fandt sted, og det bliver markeret med en sejltur forbi det sted, hvor det hele skete.
Det regnede med granater
Eksplosionen fandt sted 4. juli 1944 klokken 13.37.
Fra Sydhavnens kaj rejste en 600 meter høj røg- og støvsky sig.
Havnearbejdere havde været i færd med at losse ammunitionskasser fra et godstog over på en tysk pram, da eksplosionen skete.
På mindre end et sekund var næsten alt liv på stedet udslukt. Arbejdere, der havde været beskæftiget i nærheden af eksplosionen, lå lemlæstede på jorden eller i de brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse.
Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen. Helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned.
Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt værre. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen, brød i brand. Skibet var lastet med yderligere 300 ton ammunition og kunne - hvis det var eksploderet - have udslettet store dele af Aarhus' midtby. Til alt held lykkedes det mandskab på bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden.
Kilde: Aarhus Wiki.
Det er Aarhus Havnerundfart, der har inviteret sine gæster med ud på en sejltur krydret med historiefortælling, og på dækket står Ole J. Knudsen med mikrofonen og et smurt stemmebånd.
Til daglig arbejder han som kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet, men torsdag bruger han sin viden og evner til at formidle ombord på turbåden Havternen, der stævner ud klokken 11.00.
Med sig har han såmænd føromtalte pansergranat fra Skolegade. Eller - han har granatens krudtløse sprænghoved på godt 15 centimeters længde.
- Det er altid godt at have noget konkret med sig, når man fortæller en historie, så jeg har fået lov til at låne den fra museet. Faktisk var langt de fleste af de granater, der faldt ned over Aarhus dengang noget større, da de var luftværnsgranater med en længde på 25-30 centimeter, siger Ole Knudsen.
Sejlturen går fra Dokk1 om til Mellemarmen, hvor de store krydstogtsskibe i dag lægger til. Det var her, den tyske pram lå og var ved at blive lastet med ammunitionen.
Aarhus Havnerundfart gennemfører en lignende historie-sejlads onsdag 14. august.
Ammunitionen skulle til Norge
I de sidste år af besættelsen havde Aarhus Havn nemlig fået en strategisk stor betydning for den tyske værnemagt, der brugte den som udskibningshavn af våben og ammunition til Norge.
De allierede modstandere fik med tiden overtaget i luftrummet, og derfor vurderede tyskerne, at det var med for stor risiko, hvis de sejlede direkte op til Norge fra de nordtyske havne.
I stedet valgte man at sende forsyninger til Aarhus med tog for så at laste godset fra togvognene over på pramme og skibe. Herunder altså ammunition, som var farligt at laste om.
Det kom aldrig frem, hvad der præcist forårsagede eksplosionen, men det blev som nævnt spekuleret i sabotage. Det var tyskernes egen forklaring.
Danskerne mente derimod, at der var tale om et uheld med tabt ammunition som følge af tyskernes krav om et alt for højt arbejdstempo. Alternativt en selvantændelse.
Ammunitionstransporterne fortsatte i øvrigt resten af krigens tid.
Dagen efter eksplosionen blev der afholdt et ekstraordinært byrådsmøde i Aarhus, hvor man vedtog at give 1000 kroner til de efterladte familier til de 33 dræbte danskere.
Derudover besluttede byrådet med borgmester Ejnar Stecher Christensen i spidsen at arrangere en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der fandt sted i Aarhus Domkirke 29. juli, blev der nedsat en urne med resterne af de 12 i en fællesgrav på Vestre Kirkegård, hvor der i dag er indrettet en mindelund.