Har kæmpet for renovering i årevis - nu er der godt nyt

Favrskov har fundet over 20 millioner kroner til renovering af gammel skole, der har været udskudt.

Udgivet Opdateret

Favrskov Kommunes byråd har fundet 23 millioner kroner til at sætte Tungeslundskolen i Thorsø i stand. Det besluttede de på tirsdagens byrådsmøde.

Skolen, der er fra 1958, er ikke gennemgået en større renovering siden, og derfor er det på tide.

- Det er virkelig dejligt. De er jo længe ventet, siger byrådsmedlem Mette Nøhr (K) til TV2 Østjylland.

Hun er selv fra Thorsø.

- Jeg har selv gået der, så jeg har en forkærlighed for skolen, så lad os komme i gang. Min far har også gået der, og der er heller ikke sket en pind siden, så det trænger bare, konstaterer hun. 

Startet forfra

Det er længe siden, Favrskov Kommune konstaterede, at skolen havde brug for et ansigtsløft, men på grund af inflation og prisstigninger blev projektet sat på pause. 

Tidligere har kommunen estimeret, at renoveringsprojektet ville koste 43 millioner kroner. 

- Så vi er ligesom startet forfra for at se, hvad vi kan få for pengene, vel vidende det ville blive et andet projekt. Vi har måttet prioritere benhårdt. Vi starter med need to have, siger Mette Nøhr.

Det er blandt andet hjemkundskabs-lokalet, der trænger til en kærlig hånd.
Også skolens toiletter er i dårlig stand og trænger til renovering.

I det nye projekt bliver der som udgangspunkt blandt andet råd til at sætte fag- og klasselokaler i stand, reparere tag og toiletter samt lægge nye gulve nogle steder. Blandt andet skal den gamle gymnastiksal laves om til billedkunstlokale. 

Mette Nøhr vil holde vågent øje med projektet og sikre, det kommer i mål, fortæller hun.

Det skal efter planen starte i februar næste år og være i mål december 2024. 

Det er planen, at det gennemføres i etaper, så skolen kan fungere som skole hele perioden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her