Ulige løn for kvinder skyldes 50 år gammel lov

Når en lærer i folkeskolen underviser 1. klasse i alfabetet, så giver det i gennemsnit en væsentligt højere løn, end når en sygeplejerske på et sygehus lægger drop. Også selvom uddannelserne tager omtrent lige lang tid at færdiggøre.

Det viser statistik for løn i den offentlige sektor udarbejdet af AE-rådet i 2020. Men faktisk blev fundamentet til den ulige løn mellem mænd og kvinder støbt for over 50 år siden af et stort politisk flertal på Christiansborg.

- Især de mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, pædagog eller jordemor giver et meget lille output på lønnen i forhold til andre videregående uddannelser, der er mere domineret af mænd, fortæller historiker ved Aarhus Universitet Astrid Elkjær Sørensen, som forsker i ligeløn. 

- Det mener jeg i høj grad, kan føres tilbage til en politisk beslutning taget i 1969. 

Kvindefag blev lavt placeret

Før 1969 var lønnen for alle offentligt ansatte reguleret af lov, men i 1969 sørgede en politisk reform kaldet tjenestemandsreformen for, at alle offentligt ansatte blev indsat i et lønhierarki med 40 lønrammer. 

- Fagene med mange kvinder blev placeret lavere, end man kunne forvente i forhold til uddannelse og ansvar. Altså blev sygeplejersker og pædagoger placeret lavt, forklarer Astrid Elkjær Sørensen. 

Samtidig blev fag, der traditionelt beskæftiger et flertal af mænd, placeret højere i lønhierarkiet. 

Siden lovændringen i 1969 har det været arbejdsmarkedets parter, der har forhandlet lønnen på plads. Men på trods af 50 år med overenskomstsystemet er løngabet mellem sygeplejersker og lærere stadig lige så stort som dengang. 

Politikere: "Det er den danske model"

Sygeplejerskernes lønefterslæb har fået en sygeplejerske fra Hammel til at skrive et brev til ligestillingsordførerne på Christiansborg, hvor hun opfordrer dem til politisk at gøre noget ved hierarkiet fra 1969. Foreløbig har 10.000 af hendes sygeplejerske-kolleger skrevet under. 

Alligevel er beskeden fra flertallet af politikerne klar: De vil ikke pille ved sygeplejerskernes løn, for det ville være at pille ved den såkaldt danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og arbejdsvilkår. 

- Man skal passe på, at man ikke lægger for meget vægt på en lov fra 1969, men ser på det lange forløb fra dengang og frem til nu, siger Heidi Bank (V) der er formand for ligestillingsudvalget i Folketinget. 
- Der har været mange forhandlinger siden da og der er det parterne, der skal tale sig til rette om, hvor lønniveauerne skal ligge. Det er et helt unikt aftalesystem, vi har i Danmark, og det synes vi, det er vigtigt at holde fast i.

Kan få konsekvenser

Det er imidlertid en dårlig undskyldning at sende aben videre til overenskomstforhandlingerne, mener forsker Astrid Elkjær Sørensen. 

For overenskomstsystemet har i 50 år ikke været i stand til give kvindefagene et lønløft, så de er kommet op på siden af de mere traditionelle mandefag. 

- Det hierarki, som eksisterer, er vedtaget af politikerne. De har selv stemt det igennem i folketinget i 1969, siger hun.

- Så når politikerne i dag siger, at de ikke vil forholde sig til det hierarki og siger det er den danske model og noget, parterne selv må løse, så nægter de at forholde sig til det hierarki, de selv stemte igennem.

Og hvis der ikke er politisk vilje til at gøre noget ved lønefterslæbet, så frygter Astrid Elkjær Sørensen, at det vil få konsekvenser. 

- Der er allerede en meget stor mangel på sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger. Det er ikke attraktivt på grund af lønnen og det er et stort problem for velfærdsstaten.