Line er træt af ulige løn: 10.600 sygeplejersker har skrevet under
Med 10.600 sygeplejekolleger i ryggen, vil tillidsrepræsentant Line Møller aflevere et brev til ligestillingsordførere og ligestillingsminister på Christiansborg.
Kravet er simpelt: Sygeplejerskerne vil have mere i løn.
De er dødtrætte af at halte efter en lang række andre offentligt ansatte med sammenlignelige uddannelsesniveauer, når det kommer til ligeløn.
- I 2021 skal vi ikke kunne se forskel på, om det er et mandepræget fag eller et kvindepræget fag. Det er forkert, siger Line Møller, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Hammel Neurocenter.
Derfor har hun skrevet et brev til ligestillingsordførerne på Christiansborg, hvor hun kræver, at politikerne giver sygeplejerskerne en håndsrækning, når det kommer til lønnen.
Et brev som foreløbig 10.600 af hendes kolleger i Region Midtjylland har skrevet under på.
- Kære Ligestillingsordfører. Uligeløn mellem såkaldte kvindefag og mandefag er historisk besluttet i Folketinget - derfor er det også jeres pligt at rette jeres opmærksomhed denne vej og gøre noget ved det - det er den eneste vej til ligeløn i Danmark, begynder brevet.
Placeret lavere end mænd
Den historiske beslutning, Line Møller henviser til i sit brev, er den såkaldte tjenestemandsreform, der blev vedtaget i Folketinget i 1969.
Indtil 1969 var lønnen for alle offentligt ansatte reguleret af lov, men det år sørgede tjenestemandsreformen for, at alle offentligt ansatte blev indsat i et lønhierarki med 40 lønrammer.
- Fagene med mange kvinder blev placeret lavere, end man kunne forvente i forhold til uddannelse og ansvar. Altså blev sygeplejersker og pædagoger placeret lavt, forklarer Astrid Elkjær Sørensen, der er historiker og forsker i ligeløn på Aarhus Universitet.
Samtidig blev fag, der traditionelt beskæftiger et flertal af mænd, placeret højere i lønhierarkiet.
Siden lovændringen i 1969 har det været arbejdsmarkedets parter, der har forhandlet lønnen på plads. Men på trods af 50 år med overenskomstsystemet er løngabet mellem sygeplejersker og lærere stadig lige så stort som dengang.
Politisk beslutning
Derfor bør politikerne også gribe ind og gøre noget ved det løngab, mener sygeplejerske Line Møller og hendes 10.600 kolleger.
- Når man i 1969 politisk beslutter at hæve mandefagene i løn, fordi de er forsørgere, så er det også politisk, det skal ændres, siger hun.
Onsdag tager Line Møller turen fra Hammel til Christiansborg, hvor hun vil aflevere brevet med de 10.600 medunderskrivere til ligestillingsordførerne umiddelbart inden de skal have møde med ligestillingsministeren.
- Det er MeToo tider med meget snak om ligestilling, så derfor skal der kigges på de her ting nu. Jeg tror på en ændring, for vi er rigtig mange, der ønsker, der skal ske noget.
Afviser hjælp
På Christiansborg forstår formanden for ligestillingsudvalget Heidi Bank (V) udmærket sygeplejerskernes kamp. Men hun afviser at give dem den håndsrækning, de beder om.
- I Danmark har vi et solidt system, det det er arbejdsmarkedets parter, der taler sammen og aftaler lønnen. Det er et unikt system, som vi skal passe på, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen mener, at der skal en trepartsforhandling til for at komme løngabet til livs.
- Det er så tydeligt, at problemet ikke kan løses ved overenskomstforhandlinger. Derfor opfordrer vi regeringen til at løfte det ved en egentlig reform, siger hun til Ritzau.
