Aabech: AGF står i en lortesituation

AC Horsens-angriberen Kim Aabech glæder sig meget til gensynet AGF. Men hans tidligere arbejdsgiver står i en meget skidt situation, vurderer han

Udgivet Opdateret

Kim Aabech tilbragte to år i AGF inden han denne sommer skiftede til oprykkerne fra AC Horsens. I morgen vender han så tilbage til Ceres Park, når horsensianerne tørner sammen med AGF.

- Det bliver fantastisk. Det var ligesom der, hvor jeg opblomstrede igen efter FC Nordsjælland. Fansene og spillerne tog sindssygt godt imod mig, og jeg havde to fantastiske år deroppe. Så jeg glæder mig utroligt meget til at komme tilbage og hilse på fansene igen, siger Kim Aabech, inden han afslører at han vil blive juble som sædvanligt, hvis han skulle få en bold i kassen mod sin tidligere klub.

- Jeg er jo angriber, og hvis jeg scorer, så jubler jeg også. Jeg spiller i Horsens nu, og jeg skal sørge for at de her spillere er tilfredse, og at Horsens' fans er tilfredse. Og det er de, hvis jeg jubler, og det er selvfølgelig det, jeg gør.

AGF har kun fået en enkelt point i de sidste fire kampe, men den tidligere publikumsyndling i Aarhus mener, at de hvidklædte har niveauet til mere end deres nuværende 11.-plads.

- Det er selvfølgelig en lortesituation, de står i. Jeg synes helt bestemt, de har spillerne og materialet til at ligge i top seks, og det burde de også gøre, siger Kim Aabech inden han sætter ord på deres udfordringer.

- De har ikke helt fundet deres spillestil, de lever stadig meget på 'Duncan', kan vi se. De har ikke rigtigt nogen plan B, når man kigger udefra. Og det er lidt synd for dem, men vi skal selvfølgelig sørge for at stå lidt mere kompakt på banen, og lade dem komme frem på banen og så leve på kontraen.

Der har i løbet af ugen været tvivl om, hvorvidt Kim Aabech ville være klar til comebacket på Ceres Park, men både ham selv og træner Bo Henriksen melder ham stort set fit for fight.

Kampen mellem AGF og AC Horsens begynder fredag aften klokken 20:15.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her