På sin fødselsdag fik hun et kort fra sin far, der havde været forsvundet i 15 år

Da René Michael Bodilsen i 2004 forsvandt sporløst fra sin familie, var hans datter, Runa, blot 11 år.

I 15 år levede hun med minderne om sin far, men også med troen på, at hun kom til at se ham igen. Det skete i oktober 2019, hvor tv-holdet bag TV 2-dokumentaren 'Som sunket i jorden' fandt frem til familiefaren i Skotland.

Med på rejsen i Skotland var datteren Runa Dalby Bodilsen, som for rullende kamera konfronterede sin far på gaden udenfor det hus i byen Hamilton, der nu var blevet hans hjem.

René Michael Bodilsen var ikke glad for kameraerne.

Derfor foregik den første lange snak mellem ham og hans datter bag lukkede døre på et hotelværelse. Men siden den aften i oktober har deres forhold udviklet sig, og de har lært nyt om hinandens liv, fortæller Runa Dalby Bodilsen til TV 2.

Da Runa i november havde fødselsdag fik hun et helt særligt brev med posten.

Og det har også vist sig, at René Michael Bodilsen har fulgt med i sin families liv i de 15 år, hvor ingen vidste, hvor han var.

Glad for at blive fundet

René Michael Bodilsen afslørede selv sit kendskab til sin datters liv, da de om aftenen efter det første møde var på vej mod Runas hotelværelse i Skotland. Han spurgte sin datter, om hun ikke var blevet uddannet indenfor noget økonomi for nylig.

- Jeg var bare sådan: Hvem har du snakket med? Hvor ved du det fra?, siger hun glad.

Det gik op for hende, at hendes far havde fulgt med i sine børns liv i det omfang, Google gjorde det muligt. Tre uger før mødet i Skotland havde han igen googlet sin datters navn og var stødt på en artikel fra Horsens Folkeblad.

"Økonomer er dimitteret fra erhvervsakademi i Horsens", stod der over et billede af årgangen af handels- og administrationsøkonomer med navnene på alle dimittenderne. På billedet ses Runa Dalby Bodilsen næstyderst til højre på forreste række.økonomer

På hotelværelset gik snakken let. Det var her, at det gik op for Runa Dalby Bodilsen, hvordan faren, der i dag er 51 år, har levet, siden han forlod Danmark: Lettere omflakkende, nogle år på gaden og uden faste jobs.

Han var aldrig typen, der havde et 9-17-job, siger Runa Dalby Bodilsen. Hendes far har altid været en drømmer.

- Han drømte om store ting, men jeg tror aldrig, at han har formået at realisere noget af det. Han ville gerne udrette noget, bare et eller andet. Og vejen dertil – det skulle helst gå hurtigt.

Ifølge hans forklaring på hotelværelset forlod René Michael Bodilsen sine børn – og sit øvrige liv – fordi han ville skåne dem for de problemer, der kunne følge med de mere eller mindre lyssky foretagender, han havde rodet sig ud i.

Han virkede oprigtig, da han sagde, at han var ked af, at han var taget af sted.

- Jeg synes ikke, at det, der er sket, retfærdiggør, hvad han har gjort, men jeg kan godt sætte mig i hans sted, siger hun.

Flov over at have glemt sit danske

I den tre timer lange samtale på hotelværelset talte Runa dansk til sin far, mens han svarede på engelsk. I de 15 år, han har været væk, har han ikke brugt sit danske, og han var ked af ikke at kunne svare sin datter på deres fælles modersmål.

Til gengæld var han meget glad for, at hun havde fundet ham. Selv havde han ikke haft ressourcerne.

Men han havde tænkt på, hvordan han kunne komme tilbage. Om det var muligt.

- Han kunne selvfølgelig bare have ringet, men jeg kan fandeme også godt forstå ham. Når man har været væk så længe, hvordan gør man så lige?

Ret hurtigt spurgte René Michael Bodilsen ind til, hvordan det gik med alle derhjemme. Hvad med Thor, hvad med børnenes mor, hans egen mor og bror? Havde alle det godt?

Men mest af alt ville han sikre sig, at hans to børn havde et godt indbyrdes forhold, hvilket hans datter kunne forsikre ham om, at de har. De bor begge i Horsens og ses tit.

Hun fortalte også sin far, at han har to børnebørn. Sigrid på tre og Thyra på seks år, hvilket faren blev rørt over at høre. Det havde han ikke kunnet læse sig til på nettet.

Han sad stille og lyttede opmærksomt til alt, hvad hun fortalte ham.

- Han var, som jeg huskede ham, og han har altid været et rart menneske, siger Runa Dalby Bodilsen.

Efter tre timer gik far og datter hver til sit.

De aftalte at mødes igen næste morgen klokken 8, inden flyet afgik mod Danmark. Men Runa Dalby Bodilsen var skeptisk.

- Lad os nu se, om han dukker op, tænkte hun.

Men på slaget 8 stod han der.

Den morgen talte de om noget så hverdagsagtigt som hunde. Faren har en blanding af en schæfer og en collie, og hans datter har en bullmastiff og en tjekkisk rottehund hjemme i Horsens.

- Det var så naturligt og stille og roligt at sidde og snakke om. Og det var rart, at det hele ikke skulle være så tungt, siger hun.

På intet tidspunkt var der akavet stilhed.

- Jeg har sådan en evne til at tale med alt og alle, og den har jeg fra ham, siger hun.

Men faren har også præget hende på andre måder. At han kunne finde på at forsvinde på den måde har gjort det svært for Runa Dalby Bodilsen at stole på andre mennesker.

- Det med at have lidt tiltro til folk, det kommer ikke bare. Hvis min far kan svigte mig, kan alle andre også, siger hun.

Vil gerne ses igen

Inden hun tog mod lufthavnen, udvekslede hun mailadresser med sin far. Hendes far har ganske vist en telefon, men det er ikke rigtigt en, man kan komme i kontakt med ham på. De aftalte at skrives ved.

Begge vil gerne ses igen. Runa Dalby Bodilsens omgangskreds bliver ved med at sige til hende, at det skal ske på hendes præmisser, men selv tager hun også stort hensyn til sin far.

- Der er jo ikke kun mig i det, vel. Det var ganske vist hans valg at smutte, men hvis jeg vil have noget ud af det, bliver jeg også nødt til at tage det i hans tempo. Og ingen af os har travlt, siger hun.

Hun forventer ikke, at de nu skal lege "en stor happy family", eller at hendes far bliver en morfar, som hendes børn vil få et nært forhold til. De har i øvrigt også en anden morfar, nemlig deres mormors nye mand, som altid har været en del af deres liv.

- Vi fortsætter vores liv, som vi har gjort hele tiden, og så er han bare ekstra. Så må vi finde ud af, hvordan han passer ind i det hele, siger hun.

Men en dag vil hun gerne til Skotland og besøge sin far og vise sin familie landets smukke natur.

Siden mødet i slutningen af oktober har de skrevet cirka ti mails frem og tilbage - om hverdagsting. Hun skrev tillykke på hans fødselsdag, og så skrev de lidt om, at pigerne havde været lidt syge, at de skulle til vagtdyrlægen med den ene hund, og hendes far skrev, at han håbede, at det gik bedre.

I den sidste mail, René Michael Bodilsen sendte, skrev han, at hans datter ikke skulle regne med at høre så meget fra ham i december. Det er den periode, han har det værst i i forhold til sin bipolare lidelse.

Håndskrevet kort på dansk

Men før det fik hun en anden, særlig mail. Om hun ikke ville være sød at udskyde sin fødselsdag en uge eller to, fordi han havde sendt et kort, der var lidt forsinket i posten.

Da Runa Dalby Bodilsen en uges tid efter sin fødselsdag åbnede postkassen, lå der en hvid konvolut.

Indeni lå et kort i tyk karton. Udenpå var der en pige med en stor kjole af sommerfugle under inskriptionen To a special daughter on your birthday trykt ind i kortet.Hun er ikke sentimentalt anlagt og gemmer normalt aldrig fødselsdagskort. Men det kort, hun fik af sin far til sin 27-årsfødselsdag, kan hun ikke smide ud.

Da hun åbnede kortet, genkendte hun med det samme sin fars skrift. Kun blokbogstaver, som han plejede. Pludselig kunne hun huske, at det var sådan, han altid havde skrevet.

Faren havde flere gange givet udtryk for, at han var ked af ikke at kunne udtrykke sig bedre på dansk. Han sagde, at han ville prøve at huske lidt mere.

Inde i kortet kunne hun læse på fejlfrit dansk:

Jeg håber, at du har en rigtig god dag med mange gaver og fred og ro!!! Kærlig hilsen og mange knus far.