Politiet vinder aldrig kampen om narkomarkedet: Det er et flerhovedet monster
Det skal være surt og træls af være bagmand eller pusher.
Indsatsen har været høj, sigtelserne mange og - de senere år - er en lang række centrale narkohandlere sat bag lås og slå og hundredvis af kilo narkotika konfiskeret.
Alligevel erkender politiet, at narkomarkedet er en svær størrelse at få has på. Ja, faktisk er de udmærket godt klar over, at deres succeskriterie mere handler om at holde markedet nede end at komme det helt til livs.
For eksempel har det, ifølge politiet selv, kun kortvarig effekt at sætte en narkoring bag lås og slå, sådan som det skete i sagen om narkofabrikken, som TV2 Østjylland har dækket de seneste dage.
- Når vi tager en forsyningskæde ud af ligningen, så har det en umiddelbar effekt på markedet. Men så går der en rum tid, så finder markedet sit leje igen, og hullet bliver udfyldt af nogle andre sælgere, siger Anders Uhrskov, vicepolitiinspektør ved Efterforskningsafdelingen hos Østjyllands Politi.
Han tilføjer:
- Men jeg vil altid sige, at vores arbejde alligevel har en virkning. Særligt for de x antal personer, som vi tager ud af spillet, for de skal i fængsel i en længere periode. I nogen tilfælde i rigtig mange år.
De 11 personer, der blev dømt i sagen om narkofabrikken på Gyllingnæs fik tilsammen 120 års fængsel ved byretten i Aarhus 2022. Dommene lød på mellem 2,5 og 18 års fængsel for alt fra produktion og intention om produktion af i alt 316 kilo amfetamin samt salg og besiddelse af amfetamin og flere andre stoffer. Ifølge politiet er det formentlig den største produktion af amfetamin i Danmark til dato.
Du kan høre om narkofabrikken i podcasten af samme navn:
Rockerdominans er en myte
At det er svært for politiet at komme narkotikamarkedet til livs, skyldes, ifølge lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, Thomas Friis Søgaard, at markedet består af en jungle af aktører. Han sammenligner det med et flerhovedet monster.
- Når du kapper et hoved af et sted, vokser der to nye frem et andet sted, siger forskeren.
Thomas Friis Søgaard har forsket i både narkotikamarkedet og politiets indsats. Og forskningen viser et broget tæppe af spillere.
- Narkomarkedet består af en kæmpe underskov af aktører. Og myten er nok, at man tror, det er rockerne, der står bag det hele. Det er langt fra tilfældet. De dominerer dele af markedet, men derudover er der mange, selvstændige aktører, som kører deres egne forretninger, nærmest parallelt med hinanden.
Derfor virker det også kun kortvarigt, når politiet anholder, sigter og sætter pushere og bagmænd bag tremmer.
- Der er rigtig mange enmands-forretninger, der er forretninger, der drives af to-tre personer og i den anden ende af spektret er der større grupperinger. Så når en dealer tages ud af ligningen, så overtager og udnytter de andre aktører hullet, der opstår, til deres egen fordel.
Mange, lange domme og øget antal sigtelser
De seneste år har Østjyllands Politi intensiveret indsatsen mod både brugere og sælgere af narkotika.
Det gælder både i nattelivet, på bestemte fysiske lokationer og på digitale platforme, såsom SnapChat, Facebook og WhatsApp.
Siden 2015 og frem til 2022 er antallet af sigtelser steget markant med 58 procent. Sidste år blev der rejst 3604 sigtelser for enten handel, besiddelse eller forsøg på smugling af illegale rusmidler.
Men lige meget hjælper det tilsyneladende ifølge Thomas Friis Søgaard
- Selvom antallet af sigtelser er steget, så viser tallene, at markedet og forbruget stort set har været stabilt de seneste ti år. Stigningen skyldes derfor politiets indsats.
Og siden flere udenlandske politimyndigheder knækkede krypteringen til to af de kriminelles foretrukne kommunikationstjenester, Encrochat og SKY ECC, er et stort antal narkokriminelle røget bag tremmer.
Ifølge en manuel opgørelse, TV2 Østjylland har fået fra Anklagemyndigheden, har i alt 240 personer i Danmark alene modtaget tilsammen 1.700 års fængsel, hvor enten EncroChat eller SKY har udgjort en del af bevismaterialet. Anklagemyndigheden oplyser, at tallene er behæftet med usikkerhed, da de på grund af den manuelle optælling ikke kan se, om der er kriminelle, der har benyttet begge tjenester og dermed er talt med to gange.
Det skal være surt og træls at være bagmand
At den massive indsats giver mening til trods for, at forsyningerne og forbruget bliver stabile, forklarer Anders Uhrskov på følgende måde.
- Det må aldrig blive lukrativt at være kriminel. Og personer der overvejer at slå ind på den levevej, skal vide, at vi gør, hvad vi kan for at ånde bagmænd og pushere i nakken. Strategien er at gøre det surt og træls for dem, der vælger den her vej, og at vi på den måde kan forhindre, at nye aktører strømmer til. Det gælder både brugere og sælgere.
Det er blandt andet også for at gøre livet surt og træls for bagmænd, at politiet dukker op, når der er fest i rocker- bandemiljøerne. Ofte i selskab med Told og Skat.
- Told og Skat kan inddrive gæld, som festdeltagerne måtte have. Og hvis de dukker op med værdier, en bil, motorcykel, smykker, kontanter eller andet med værdi, så kan de inddrive gælden på den måde. Jeg tænker, det er rimeligt surt at møde op til en fest og så få konfiskeret de værdier, man har taget med, siger Anders Uhrskov.
