23-årig er nu varetægsfængslet i drabssag

Den 23-årige, der tidligere har været anholdt i sagen, er nu blevet varetægtsfængslet.

Udgivet Opdateret

Den 23-årige mand der torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers er nu blevet varetægtsfængslet i sagen om drabet på den 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Den sigtede er varetægtsfængslet indtil den 16. august, hvor de øvrige sigtede også har frist. 

Kendelsen blev ikke kæret til landsretten.

Manden har tidligere været anholdt, men blev dengang løsladt efter endt afhøring.

Torsdag i sidste uge blev liget af Frank Dan Nørgaard Jørgensen fundet i et skovområde ved Spentrup nær Randers. I den forbindelse blev to mænd anholdt.

Den yngste af mændene fik lov at gå igen, men den ældste blev stillet for en dommer, og som den fjerde blev han varetægtsfængslet i sagen.

Det var dog på lånt tid, at den yngste fik lov at være på fri fod, for det er nemlig ham, som igen blev anholdt og nu er varetægtsfængslet.

Fire personer er allerede fængslede i sagen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her