Fjernet og beskåret: Lokale er 'skuffede og ulykkelige' over udviklingen
I Grenaa er man skuffet over den service, man bliver budt i sundhedsvæsnet. De føler, de er blevet snydt.
På spidsen af Djursland er man sure over den behandling, man bliver udsat for. Akutlægebilen i Grenaa er sparet væk, og der er blevet sparet på sundhedshuset.
Tilbage sidder utilfredse borgere som Jørgen Erik Lund og den praktiserende læge Thyge Traulsen.
- Vi ser med gru for, hvordan fremtiden bliver, siger Jørgen Erik Lund.
Han er bekymret for sin kone, der lider af en række forskellige sygdomme. Hun modtager behandling i sundhedshuset i Grenaa, men sidste år blev huset ramt af besparelser. Samtidig blev akutlægebilen fjernet fra byen, og akutklinikkens åbningstider blev indskrænket.
Nu oplever de også, at der bliver sparet på flere af sundhedshuset ambulatorier, så patienter skal til Regionshospitalet Randers til kontroller og opfølgende undersøgelser.
- Det er noget skidt. Det kommer til at koste blod og tårer, at de laver den beslutning, siger Jørgen Erik Lund.
Køres 60 kilometer frem og tilbage
Hans læge, Thyge Traulsen, mener også, at udviklingen er kritisabel. Han har patienter, der nu må transporteres til Randers i stedet for at modtage behandling i Grenaa.
- Hvis man nu skal til en opfølgende kontrol, så kommer den læge ikke til Grenaa længere, fordi ortopædkirurgisk afdeling i Randers har besluttet, at det ambulatorium skulle lukkes. Det er patientgrupper, der er svækket i forvejen, som nu skal transporteres 60 kilometer frem og tilbage. Det har en stor omkostning, siger han.
Det er regionsrådet, der har besluttet, at der skal spares på sundhedsvæsnet i Grenaa, men det er Regionshospitalet i Randers, der har besluttet, hvordan der skal spares. Sundhedshuset hører nemlig under dem.
Thyge Traulsen mener, både regionen og sygehuset i Randers forsøger at lukke sundhedshuset i Grenaa langsomt.
- Det er ændret på den måde, at vi enten har en røntgenafdeling som kan tage røntgen og finde ud af om man har et knoglebrud, men ingen til at behandle på samme tid – eller omvendt. Så har vi en behandler, der godt kan behandle knoglebrud, men vi ikke har nogen som kan finde ud af om vi har det, fordi røntgen har lukket.
- Det er systematisk opbygget på en måde, så man kan vise, det ikke fungerer, siger den praktiserende læge.
'Vi bliver mere syge'
Jørgen Erik Lund frygter for, hvad besparelserne betyder for hans syge kone.
- Det giver en lidelse for os, der bor her og skal igennem det her lange forløb, når det kan lade sig gøre herude.
Hos Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus er de meget uforstående over for beslutningerne.
- De har hele tiden holdt fast i, at vi skulle have de ambulante funktioner. Grunden til vi står her i dag, er fordi ledelsen i Randers har set sit snit til at lukke det hele, siger formand Mette Bagger Kirk.
Ifølge dem vil det få stor betydning, hvis patienterne oftere skal køre til Randers.
- Det betyder vi bliver mere syge, behandlinger vi ikke får og undersøgelser der ikke bliver lavet, man magter ikke at skulle med letbane, bus og bybus, det magter man ikke, hvis man ikke er rask.
Kühnau vil se på problemet
Giver det ikke også god mening at samle det et sted, så man får den bedste behandling et sted?
- Det tror jeg ikke, der er nogen, der synes, udover dem der bor i de store byer. Fordi herude bliver vi mere syge, hvis ikke vi har adgang til sundhedsvæsenet, siger hun.
Jørgen Erik Lund mener ikke, ledelsen på Regionshospitalet i Randers kender konsekvenserne af deres beslutninger.
- Folk er skuffede og ulykkelige over, de skal have den behandling, siger han.
Regionsrådsformand Anders Kühnau vil nu se nærmere på, om besparelserne er gået for vidt.
- Jeg noterer mig, at der er stillet spørgsmålstegn ved, om de omtalte ændringer i sundhedshuse og akutklinikker er i overensstemmelse med det aftalte. Det er jeg selvfølgelig klar til at drøfte med forligskredsen og forretningsudvalget, siger Anders Kühnau i en skriftlig kommentar.
Han har ikke mulighed for at stille op til interview, da han er syg.