Vandrehjem med ubudne gæster

Mandag morgen mødte forpagterne af Gjerrild Vandrehjem ind til et ærgerligt syn, efter der havde været ubudne gæster forbi.

Udgivet Opdateret
Vandrehjemmet ligger i den lille by Gjerrild på det nordlige Djursland. Foto: Google Street View

Væltede kasser, skrald på gulvet og en oversvømmet håndvask. 

Det var synet, der mødte forpagteren af Gjerrild Vandrehjem, Michael Aebeloe, mandag morgen.

- Det er voldsomt irriterende, siger han.

Foran vandrehjemmets hovedbygning står der en gammel togvogn, som Michael Aebeloe og hans kæreste, Anna Sabro, er i gang med at bygge om til en bar. Og det var her, nogen havde været inde og rode rundt.

Gæster på vandrehjemmet har senere fortalt forpagterparret, at de søndag aften undrede sig over, at der var lys i vognen og at gardinerne var trukket fra.

Det var i togvognen her, hvor der havde været ubudne gæster. / Foto: Google Street View

- Der var hverken stjålet eller ødelagt noget, men der havde tydeligvis været nogen inde og rode alt igennem, siger Michael Aebeloe til TV2 Østjylland.

Derfor har forpagterparret heller ikke valgt at melde hændelsen til politiet.

Det er en lille by, hvor folk har tillid til hinanden
Michael Aebeloe, forpagter, Gjerrild Vandrehjem

Men, selvom der ikke var ødelagt noget, synes Michael Aebeloe, at det er ærgerligt, at sådan noget kan ske i Gjerrild.

- Det er en lille by, hvor folk har tillid til hinanden. Den tillid bliver ødelagt, når der sker sådan noget, siger han.

Han vil derfor sørge for at sikre togvognen meget mere nu, men han synes, det er ærgerligt, at det overhovedet er nødvendigt.

Hærværk plager mange

Tidligere har TV2 Østjylland fortalt om en spejderlejr i Allingåbro på Norddjurs, der blev udsat for groft hærværk igen og igen. De mødte blandt andet op til afføring, ødelagte borde-bænkesæt og glasskår.

Også i Hinnerup har de været plaget af hærværk. Her blev en 4. klasses julehygge spoleret, da nogen var brudt ind i deres klasselokale og havde ødelagt både pakkegaver og kalenderlys.

Men i Gødvadhallen er de kommet problemet til livs. Der plejede hærværk og indbrud at være hverdagskost, men efter at de ansatte Povl Larsen, blev problemet løst. 

Han bruger nemlig hver dag tid på at snakke med de unge mennesker i hallen og lære dem at kende. Og det har vist sig at have stor effekt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her