Amputationssagerne er afsluttet, men 77-årige Berit mangler stadig svar
Patienterstatningen har nu afsluttet samtlige sager om mulige fejl-amputerede patienter i Region Midtjylland, men Berit Olesens bekymring er ikke væk.
Hun har det godt, siger hun.
For selvom 77-årige Berit Olesen siden foråret 2021 har måtte klare livet uden begge sine ben, så klarer hun det meste fra sin kørestol.
Men bekymringerne og spørgsmålene spøger stadig.
Kunne amputationen af begge ben være undgået? Eller havde det været muligt at redde bare et af benene?
Jeg synes, at jeg kunne have manglet lidt hjælp et eller andet sted fra til måske bare at blive skubbet lidt videre i systemet
Lørdag kunne hun ligesom resten af landet læse, at Patienterstatningen nu har afsluttet den sidste sag om de benamputerede patienter i Region Midtjylland.
Konklusionen blev, at både dødsfald og benamputationer kunne have været undgået, hvis patienterne havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide.
Fakta om amputationssagen
Sagen begyndte at rulle i foråret 2022, da en ekstern analyse af karkirurgien i Region Midtjylland afslørede, at nogle patienter med åreforkalkninger ikke havde fået den rette behandling i tide, og dermed endte med at få amputeret deres ben. Siden har 292 patienter eller pårørende til patienter, der blevet benamputeret i regionen i 2010 til 2022 søgt om erstatning, og heraf har 65 fået medhold.
Berit Olesens forløb begyndte i det tidlige forår 2021, efter hun på grund af smerter i benene i længere tid havde gået med stok.
En undersøgelse viste, at hun havde koldbrand, og hun fik sat et rør ind til at hjælpe med blodtilførslen. Det hjalp, men var ikke nok til at gøre det af med den åreforkalkning, hun gennem længere tid havde døjet med.
Det betød endnu et rør i den anden side, der dog ikke hjalp. Berit Olesens ene ben skiftede ifølge hende selv farve og blev "liggult og blegt".
Og så skete den første amputering.
Ikke længe efter tærede smerter i det resterende ben på Berit Olesen. Det betød en akut indlæggelse på hospitalet, hvor hendes andet ben blev amputeret.
Har manglet hjælp
Selvom der nu er sat punktum i sagen, er sagen langt fra afsluttet for Berit Olesen. For hende handler det ikke om selve erstatningen, det handler mere om vished – selv hvis alt faktisk er gået efter bogen i hendes tilfælde.
- Selvfølgelig vil jeg gerne vide det, ligesom jeg også til enhver tid gerne vil vide, hvad jeg fejler, siger Berit Olesen.
Og hun har ikke selv hverken formået at undersøge eller kunnet overskue at søge en erstatning for derved at få sin sag undersøgt af Patienterstatningen.
- Jeg synes, at jeg kunne have manglet lidt hjælp et eller andet sted fra til måske bare at blive skubbet lidt videre i systemet, siger hun og fortsætter:
- Jeg har ikke rigtigt vidst, hvordan jeg skulle bære mig ad, og der er ikke rigtigt nogen, der har fortalt mig det, svarer Berit Olesen.
Har kontaktet patienter, hvor der var tvivl
TV2 Østjylland har forelagt Berit Olesens efterspørgsel over for Region Midtjyllands lægefaglige koncerndirektør Thomas Larsen, som blandt andet skriver dette i et skriftligt svar:
"Sidder man i dag som patient tilbage med en bekymring om fejl i sit behandlingsforløb, kan man søge erstatning via Patienterstatningens hjemmeside, eller man kan kontakte regionens patientkontor, hvis man har brug for vejledning.”
Derudover skriver Thomas Larsen også, at der i 2022 i Region Midtjylland blev lavet en uvildig gennemgang af 2.226 benamputerede patienters journaler fra en 10-årig periode.
På den baggrund kontaktede Region Midtjylland direkte de patienter, hvor journalerne gav anledning til den mindste tvivl om, at amputation kunne have været forebygget med den rette behandling tidligere i forløbene, lyder det i det skriftlige svar fra den lægefaglige koncerndirektør.
Læs hele svaret fra Region Midtjylland
“Alle patienter har altid mulighed for at søge erstatning direkte via Patienterstatningen, hvis de mener, der er begået fejl i deres behandlingsforløb. I 2022 blev der i Region Midtjylland lavet en uvildig gennemgang af 2.226 benamputerede patienters journaler fra en 10-årig periode. På den baggrund kontaktede Region Midtjylland direkte de patienter, hvor journalerne gav anledning til den mindste tvivl om, at amputation kunne have været forebygget med den rette behandling tidligere i forløbene.
I alt blev 194 patienter på den baggrund kontaktet direkte med vejledning i, hvordan de søger erstatning. Samtidig opfordrede vi via medierne bekymrede patienter til at tage kontakt til enten Patienterstatningen eller regionen. Sidder man i dag som patient tilbage med en bekymring om fejl i sit behandlingsforløb, kan man søge erstatning via Patienterstatningens hjemmeside, eller man kan kontakte regionens patientkontor, hvis man har brug for vejledning.”
Føler sig dum
Berit Olesen sidder tilbage i sit hjem i det vestlige Aarhus med oplevelsen af at være for dum til systemet, når hun får spørgsmålet om, hvorfor hun ikke bare har opsøgt hjælp eller søgt via Patienterstatningens hjemmeside.
- Det kan ikke passe, at det kun er mig, der sidder der som den dumme.
Føler man sig dum?
- Ja, fordi man ikke har fået spurgt nogen. Men der har ikke rigtigt været nogen at spørge, synes jeg. Jeg kunne godt have ønsket, at der måske havde været nogen, der havde hjulpet mig og skubbet på, for at jeg skulle søge. Så havde jeg gjort det, tror jeg. Det er jo tragisk, hvis vi er nogen, der ikke har fundet ud af det, for der kan jo være nogen, der sidder og har det meget værre end mig.
Berit Olesen håber, at lægerne i hendes forløb har handlet korrekt, og at alt er, som det skal være. Men uden en rigtig afslutning og direkte forsikring om, at alt er gået efter bogen, spøger tankerne stadig.
