Borgmester står fast: Børn skal ikke bringes i fare for at komme med skolebussen

Personalet på en friskole i Norddjus Kommune henter og bringer nu eleverne ved bussen, da vejen ved stoppestedet er for farlig at krydse. Selvom der langt fra er enighed blandt kommunens politikere, ønsker borgmesteren en ændring.

Udgivet Opdateret
En skolebus i Norddjurs Kommune er kommet under stor debat.

En skolebus med rutenummeret '2' er blevet genstand for stor diskussion. 

Eleverne på Min Friskole i Ørum skal nemlig krydse Hovedvej16 for at komme til og fra stoppestedet. En hovedvej, der betegnes som farlig at krydse. Derfor både henter og bringer skolens personale eleverne ved bussen i sin bil.  

Men det er ikke en holdbar løsning på problemet, mener friskolen.

Ledelsen på Min Friskole har derfor foreslået en ruteomlægning på omkring 500 meter.

Det er dog af forvaltningen blevet afvist, idet skolebusserne i Danmark tilpasses de kommunale folkeskoler. Det vil sige, at skolebussen med rutenummer 2, primært er tiltænkt skolebørn fra Glesborg Folkeskole. 

Friskolens børn, og alle andre borgere, må gerne bruge bussen, men kan betegnes som gæster. Og hvis man ender med at ændre ruten, vurderer Norddjurs Kommune, at det både vil blive dyrere, betyde længere transporttid for folkeskoleeleverne og danne præcedens for fremtiden. 

Skolebussen med rutenummer 2 er primært tiltænkt skolebørn fra Glesborg Folkeskole.

Men ifølge borgmester i Norddjurs Kommune, Kasper Bjerregaard (V), er sagen unik, fordi det er et trafiksikkerhedsspørgsmål, og han vil derfor gerne ændre ruten.

- Selvfølgelig kan vi ikke holde til, at vi har børn, der ikke kommer sikkert til og fra skole. Så det, jeg mener, man bør gøre, er, at når man begynder at planlægge skolebusruterne for næste år, så skal det tænkes ind, så vi sikrer, at børnene, der går på Min Friskole ikke skal krydse en farlig vej, for at komme til og fra skole.

Din egen forvaltning siger, at her kan danne præcedens for at andre friskoler vil bede om de samme muligheder. Er du nervøs for, at det kan ske?

- Nej, det er jeg egentligt ikke så nervøs for. 

- Jeg mener, at det her er et trafiksikkerhedsargument. Og hvis der er andre friskoler, der lufter tilsvarende trafiksikkerhedsargumenter, så vil vi selvfølgelig også lytte til det og løse det. 

Borgmesteren udtaler uddybende, at der her er tale om et klart ønske om en ændring, der er til at løse. 

- Her har vi en helt konkret situation, som for relativt få kroner kan løses, og det skal vi selvfølgelig gøre. 

VIDEO: Se indslaget om skolebussen i Norddjurs Kommune herunder. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her