Coronapas og medicinkort virker igen efter nedbrud

De tekniske problemer, der forvoldte danskernes coronapas problemer, er blevet udbedret. Det oplyser styrelse.

Udgivet Opdateret
Blandt andre DSB måtte midlertidigt droppe kravet om coronapas fredag morgen og formiddag.

Flere brugere havde fra natten til fredag og frem til fredag formiddag problemer med det digitale coronapas.

Det skyldtes et nedbrud i et centralt vaccinationsregister.

Fejlen slog både igennem i coronapas-appen, hos sundhed.dk og på MinSundhed.

Efterfølgende blev problemerne udbedret, og fredag formiddag ved 11-tiden fungerede coronapasset igen, som det skal.

Det oplyser Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

19. december blev der indført krav om, at man skal have et gyldigt coronapas for at tage Intercity- og lyntog eller en fjernbus.

Men it-problemerne fredag fik tidligere på dagen DSB til midlertidigt at droppe kravet om et gyldigt coronapas i tog og busser.

Efterfølgende genindførte DSB kravet, da problemerne blev løst.

- Skulle der være nogle få passagerer, for hvem coronapasset fortsat volder problemer, så finder vi også en løsning på det, oplyser DSB.

Centralt register ramt af nedbrud 

Coronapasset virkede umiddelbart efter hensigten for personer, der for nylig er blevet testet eller har været smittet. Men hvis man derimod blot var blevet vaccineret, så blev coronapasset ikke fremvist korrekt, var meldingen.

Problemerne opstod, da et centralt vaccinationsregister blev ramt af et nedbrud.

I en pressemeddelelse skriver Sundhedsdatastyrelsen fredag eftermiddag, at det ikke kun var registret for vaccinationer, der blev ramt.

- Der har desuden været driftsforstyrrelser på Medicinkortet, der blandt andet har påvirket apotekernes håndtering af elektroniske recepter.

- Men også her kører systemerne igen normalt, lyder det.

Sundhedsdatastyrelsen beklager ulejligheden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her