Efter seks år er skoler stadig ikke lykkedes med vigtig indsats

Det er kun halvdelen af alle elever, der får den motion, de skal, viser ny rapport fra Syddansk Universitet.

Udgivet Opdateret
For at få den fysiske aktivitet tilbage på skoleskemaet, kræver det, at motionen igen kommer på den politiske dagsorden, mener Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Landets skoleelever bevæger sig alt for lidt.

Så kort kan det konkluderes, viser en ny rapport fra Syddansk Universitet.

Efter skolereformen i 2014 skulle elever i folkeskolen egentlig være fysisk aktive i 45 minutter om dagen, men i rapporten fremgår det, at kun halvdelen af børnene kommer i mål.

 Resultatet er problematisk, mener Dansk Skoleidræt.

- Vi kan se, at børnene sidder enormt meget ned, og vi kan se, at hele grundelementet med reformen ikke er lykkedes. Vi ved, at motion fremmer elevernes læring, trivsel og generelle sundhedstilstand, siger generalsekretær i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, til TV2 ØSTJYLLAND.

Politikerne ved det godt

For at få den fysiske aktivitet tilbage på skoleskemaet, kræver det, at motionen igen kommer på den politiske dagsorden, mener Bjørn Friis Neerfeldt.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi får nogle gladere elever ud af det her.
Skoleleder, Randlevskolen, Gunnar Friedrichsen, til TV2 ØSTJYLLAND

- Det starter ved de enkelte lærere, men det skal også ud til skoleledelsen, skolebestyrelsen, og så skal vi have politikerne i snak, siger generalsekretæren.

Hos Socialdemokratiet er de ikke i tvivl om, at der skal gøres noget ved den manglende fysiske aktivitet.

- Der skal gøres flere ting, for det er ekstremt vigtigt, at vi får alle børnene med – både for sundheden, men også for koncentrationen i de timer, hvor børnene sidder meget stille, siger undervisningsordfører hos Socialdemokratiet, Jens Joel, til TV2 ØSTJYLLAND.

Blandt andet derfor har regeringen taget et nyt initiativ, der hedder Fagene i bevægelse, som skal samle erfaringer fra de skoler, der allerede har knækket kurven.

Friskole med motion

En af de skoler, der har haft held med at indføre mere motion i skoledagen, er Friskolen Randlev.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi får nogle gladere elever ud af det her, siger skoleleder, Randlevskolen, Gunnar Friedrichsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg er mere frisk og mere vågen, og så kan jeg bedre følge med i timerne, siger elev på Randlevskole om at dyrke mere motion. / Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Fordi Randlev er en friskole, er de ikke omfattet af skolereformen og har derfor lidt lettere ved at komme i mål med den ekstra motion.

Derfor vil Jens Joel (S) nu også tage ved lære fra det gode eksempel.

- Der er sat en stor evaluering i gang af alle de gode erfaringer, vi har fået. Regeringen kommer med et udspil i løbet af få uger, som skal være med til at sikre, at vi ikke kun spreder det gode eksempel, men også får det til at ske i praksis. Det er vigtigt for eleverne, at vi kommer i mål med det her, afslutter han.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her