Ét slag ændrede alt for Jane
Jane Hoggins har fået en hjernerystelse. Efter syv år har hun stadig varige mén, og hun er langt fra den eneste. 7000 danskere oplever hvert år det samme.
Der skal ikke meget til. Ét uheld til en familiekomsammen tilbage i 2016 har givet Jane Hoggins fra Langå varige mén.
- Før var jeg en pige med en milliard jern i ilden, siger Jane Hoggins.
Men så fik hun en bagklap i hovedet.
- Derefter kan jeg ikke huske noget og er væk, siger Jane Hoggins.
Et slag, der gav hende en hjernerystelse, som hun stadig er mærket af.
- Den nye Jane er et menneske, der er knapt så socialt, fordi det magter jeg ikke. Jeg vrøvler, som om jeg er fuld, når jeg bliver træt, siger hun.
Rammer tusindvis
Hvert år får mere end 25.000 danskere en hjernerystelse og mere end 7000 oplever varige mén, som svækket hukommelse og manglende overskud.
Og så kan det være svært at manøvrere rundt i det offentlige system
- Alt det støtte og alt den hjælp, man kan få som nyramt, det er med til at gøre, man stadig aktiv på alle punkter i ens liv, siger Jane Hoggins.
Senfølger af hjernerystelse
En dansk opgørelse tyder på, at 40 procent fortsat oplever symptomer en måned efter hjernerystelsen.
Internationale studier peger på, at op til
• 43 procent stadig har symptomer efter tre måneder
• 34 procent har symptomer seks måneder efter hændelsen
• Og at op til 20 procent fortsat har symptomer 12 måneder efter en hjernerystelse.
Kilde: Rehabiliteringsforum Danmark, Aarhus 2022
Derfor har det været en uvurderlig hjælp for Jane Hoggins, at man i Randers som den første kommune i landet, har ansat Maria Nedergaard, der er hjernerystelseskoordinator i Randers Kommune, og hjælper borgere der har haft en hjernerystelse.
- De har tit svært ved at finde det sted, hvor de kan få den rigtige vejledning. Der er mange borgere der falder mellem to stole, hvis man kan sige det sådan. De får halv vejledning, og så blive de overladt til sig selv, siger forløbskoordinator for hjernerystelser i Randers Kommune, Maria Nedergaard.
Ved hjernerystelsesforeningen kender man til problematikken. Her oplever man, at mange borger med hjernerystelser for eksempel kan blive lysfølsomme og derfor har svært ved at komme i kontakt med det offentlige, da de ikke kan kigge på en skærm. Det oplyser næstformand i Hjernerystelsesforeningen Iben Sønderup.
Men med netop en indsats, som den man har lavet i Randers, kan man være med til at sikre personer der har fået en hjernerystelse, de bedste muligheder i fremtiden.
- Hvis vi sætter tidligt ind, så kan vi få hjulpet folk bedre. Det giver en meget større chance for, at man kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og få et socialt liv igen, siger Iben Sønderup.
