Flere tog aflyst resten af dagen: Kan ikke køre ind på stationen

Der kører ingen tog eller togbusser på flere af DSBs strækninger resten af dagen.

Udgivet Opdateret
Snestormen har sat en stopper for flere af DSBs afgange.

Det bliver svært at komme med offentlig transport i Østjylland onsdag. Alle afgange mellem Aarhus H, Aalborg og Aalborg Lufthavn er aflyst, skriver DSB på sin hjemmeside. 

Det samme gælder afgangene mellem Fredericia og Aalborg Lufthavn og lyntogene mellem Aarhus og København.

Aflysningerne skyldes, at togene ikke kan komme ind og ud af Aarhus Hovedbanegård på grund af snestormen.

DSB skriver desuden, at der ikke indsættes nogen togbusser, da vejene er ufarbare på grund af vejret.

Foreløbigt er afgangene aflyst frem til tidligst torsdag morgen.

Samtidig har Arriva indstillet afgangene mellem Aarhus og Struer og mellem Struer og Vejle. Det forventes at vare indtil torsdag ved middagstid. 

Også al kørsel med Letbanen er indstillet resten af onsdag og natten til torsdag. 

Alle bybusser i Randers, Aarhus og Silkeborg er også foreløbigt indstillet, skriver Midttrafik. 

Følg TV2 Østjyllands livedækning af vejrsituationen her: 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her