Forbud er nu helt ophævet

Nu er det endnu engang tilladt at nyde et lejrbål på Tunø og Samsø. Afbrændingsforbuddet er nu ophævet i alle dele af Østjylland.

Udgivet Opdateret
I de sidste to områder med afbrændingsforbud er det nu igen tilladt at tænde lejrbålet. Foto: Colourbox

Nu er ilden givet fri. Det sidste levn af afbrændingsforbuddet er ophævet.

For langt de flestes vedkommende blev afbrændingsforbuddet ophævet allerede i sidste uge.

Men for de to sidste områder, hvor der stadig var forbud, er det først nu, at forbuddet er blevet ophævet.

På Tunø og Samsø ophæves afbrændingsforbuddet med virkning fra den 3. juli klokken 12, oplyser Østjyllands Brandvæsen samt Beredskab & Sikkerhed.

Der er derfor ikke længere afbrændingsforbud i nogen af de østjyske kommuner.

Beredskabet opfordrer dog stadig til, at man er ekstra forsigtig, når man griller eller har bål.

Beredskabernes anbefalinger:

  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen

  • Hold altid afstand til bevoksning

  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt

  • Brug kun åben ild i stille vejr

  • Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild

  • Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand

  • Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation

Kilde: Østjyllands Brandvæsen

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her