Nye tiltag skal øge sikkerhed for voldsofre
Regeringen vil med en række nye initiativer forsøge at øge sikkerheden for voldsofre, men også bryde voldsmønstrene hos dem, der begår volden.
Fire kvinder blev inden for de første seks uger af 2022 dræbt. Blandt dem var en 50-årig kvinde i Ebeltoft, som blev dræbt af sin partner.
I januar 2021 blev 43-årige Freyja Egilsdottir dræbt af sin tidligere partner i Malling.
Eksemplerne er mange, og det er blandt andet på baggrund af nogle af de drabssager, at regeringen nu kommer med et udspil, som sætter ind mod partnervold og partnerdrab.
- Vold er ikke kun blandt hjemmets fire vægge. Det er et samfundsproblem, siger Camilla Fabricius, social- og familieordfører i Socialdemokratiet.
Alle skal gå sammen
Udspillet består af i alt 22 initiativer, som er fordelt på tre hovedområder.
Først og fremmest skal man styrke den tidlige opsporing, blandt andet ved at skærpe underretningspligten ved mistanke om et barn, som overværer vold i hjemmet.
En tidlig, effektiv og koordineret indsats over for voldsudsatte og børn, inden de kommer til krisecentrene er også et fokuspunkt, ligesom der også skal fokus på udøveren af volden. Her vil man blandt andet begrænse den indsattes ret til prøveløsladelse, hvis der er tale om en person, som er dømt for partnervold eller drab.
- Myndighederne, politi, politiker og civilsamfundet skal gå sammen, siger Camilla Fabricius.
Psykiatrien skal være klar
Få uger før drabet på Freyja Egilsdottir, havde hendes drabsmand henvendt sig til psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital med depression og selvmordstanker - præcis som han også havde gjort, kort før han slog sin første kone ihjel i 1995.
Tager de her initiativer højde for psykiatrien?
- Det psykiatriske system skal vide, hvad de skal gøre, at de skal indberette til myndighederne, så der kan handles på det, og så politiet kan handle på det, siger Camilla Fabricius.
Hun forventer med handlingsplanen, at den opadgående voldskurve vil blive vendt i løbet af to til tre år.