Pirattaxaer er tilbage - politiet advarer imod at bruge dem

Under corona har de ulovlige hyrevogne ellers været et begrænset problem, oplyser politiet.

Udgivet Opdateret
Arkivfoto. Foto: TV 2

Det er tilsyneladende fortsat fristende for en del at sætte sig ind i en fremmed bil i de sene nattetimer for få et lift hjem og spare nogle hundrede kroner.

Såkaldte pirattaxaer var et mindre problem i coronaperioden, men nu oplever Østjyllands Politi igen, at de ulovlige hyrevogne er på gaden.

Politiet har dog ikke et statistisk dækkende billede af problemets omfang, da sagerne er af meget forskellig karakter. Nogle sager ender med dom for ulovlig hyrekørsel, mens andre ender med dom for tyveri eller røveri.

Derudover formoder politiinspektør ved Østjyllands Politi Jesper Bøjgaard, at der er et mørketal.

- Det er mit indtryk, at der er nogen, der undlader at anmelde, hvis man nu kommer af med 200 eller 500 kroner mere, end man har aftalt for en pirattaxa-tur. Jeg tror til gengæld, at hvis man først bliver udsat for et tyveri eller røveri, så hører vi om det, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan være farligt

Politiet advarer imod de ulovlige taxaer. For det er ikke bare på kant med loven. Det kan også være farligt at tage et lift med en pirattaxa.

Jonas Trolle fra Aarhus faldt for nogle år siden for fristelsen. Det endte i et røveri.

Efter at have kørt rundt med de to gerningsmænd, oplevede han, hvordan prisen steg og steg. Til sidst blev han truet med tæsk, hvis han ikke hævede flere tusinde kroner.

- Det virkede som om, at jeg ikke skulle gøre ret meget galt, før jeg ville få et slag, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Jonas Trolle indrømmer i dag, at det var naivt at sætte sig ind i en fremmed bil.

To mænd blev to måneder senere dømt for røveriet ved Retten i Aarhus.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her