Risiko for skybrud i dele af Østjylland

DMI har udsendt et varsel om lokale skybrud frem til klokken 20 i aften.

Udgivet Opdateret
Hvis du vil være sikker på tørre fødder, skal du nok holde dig indendørs i Østjylland de næste par timer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis du bevæger dig udenfor de næste timer, skal du nok forberede dig på et ordentligt skyl. 

I hvert fald hvis du befinder dig i Silkeborg, Skanderborg eller i den vestlige del af Favrskov Kommune. 

Danmarks Meteorologiske Institut varsler nemlig lokale skybrud over dele af Østjylland fredag eftermiddag.

- Der ligger en linje med bygeagtig regn vest for Aarhus, og jeg kan se, der er mellem to og op til seks millimeter lokal regn på ti minutter. Og det er kraftigt. Hvis det fortsætter en halv times tid, er det skybrud, siger Martin Lindberg, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Varslen er i kategori 1, hvilket vil sige, at DMI forventer, at der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. 

En våd overraskelse

Han fortæller, at der er størst risiko for skybrud i Silkeborg, Skanderborg og i den vestlige del af Favrskov kommune.

Varslet gælder dog for hele Østjylland med undtagelse af Randers og Norddjurs.

- Det er lidt overraskende, at det bliver så kraftigt. Det har modellen ikke rigtig fanget, siger han.

Derfor sendte DMI et varsel ud klokken 14.50, som gælder frem til klokken 20 i aften.

- Intensiteten vil aftage i løbet af aftenen. Det kraftigste er nu og to timer frem, siger han.

Han fortæller, at området øst for Aarhus allerede har været ramt af lokale skybrud.

- De uofficielle målinger siger 20-38 millimeter på et par timer, siger Martin Lindberg.

Danmarks Meteorologiske Institut skriver, at man skal være opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder for eksempel kældre, vejbaner og viadukter. 

Man skal lukke vinduer og døre, og hvis man begiver sig ud bag rattet, skal man tilpasse kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og lade være med at køre ud i vand, hvor man ikke kan vurdere dybden.  

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her