Karakterfri skole øger trivslen - men også tvivlen
Gymnasieelever føler sig mindre pressede i karakterfrie klasser. Det kan være svært at vurdere eget niveau.
Presset på den enkelte letter, og stemningen i klassen bliver bedre, når gymnasier indfører karakterfrie klasser.
Det kan eleverne på handelsgymnasiet i Silkeborg skrive under på. Gymnasiet er blandt de 15 danske gymnasier, der har skiftet karaktererne ud med skriftlige eller mundtlige tilbagemeldinger fra deres lærere.
Det er dog langt fra alle elever, der oplever, at det karakterfri koncept kun er positivt.
- Mange elever har et ambivalent forhold til at gå i en karakterfri klasse, siger seniorkonsulent Sarah Richardt Schoop fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Stemningen i klassen er bedre
Hun står bag en midtvejsevaluering af 15 gymnasier fordelt over hele landet, der siden august 2017 har forsøgt sig med karakterfrie 1. g-klasser.
I de fag, som fortsætter efter det første år, gives der ikke karakter i årets løb.
Det endelige resultat kommer senere, men foreløbige elevbesvarelser viser, at to ud af tre elever overvejende er glade for at gå i en klasse, hvor der gives færre karakterer.
- Eleverne føler sig mindre pressede, og de synes også, at stemningen i klassen er bedre. De hjælper hinanden mere, og de føler ikke i samme grad, at de sammenligner sig selv med de andre, siger Sarah Richardt Schoop.
Savner pejlemærke
Men omvendt, så kan fraværet af karakterer også være et pres, fordi eleverne uden har sværere ved at vurdere deres faglige niveau.
- Når karaktererne ikke er der, så savner nogle elever et pejlemærke. Andre mangler en anerkendelse af deres præstation. Uden den kan de føle, at de mister motivationen, siger Sarah Richardt Schoop.
En ny trivselsmåling, der har deltagelse af godt 83.000 elever i 1.g og 2.g, viser, at næsten hver tredje elev seriøst har overvejet at droppe ud af skolen.
Særligt piger er pressede
I undersøgelsen, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag, svarer omkring halvdelen af eleverne, at de tit eller meget tit føler sig pressede på grund af karaktererne.
Når det gælder følelsen af pres på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet, føler næsten 70 procent af pigerne sig tit eller meget tit pressede, mens det gælder for knap halvdelen af drengene.
Ifølge Sarah Richardt Schoop bekræfter tallene, at oplevelsen af karakterer er forskellig fra elev til elev.
- For nogle er de meget betydningsfulde, mens andre i højere grad motiveres af at få feedback fra deres lærere, siger hun.
