Praksischok rammer nyuddannede: - Det er et kæmpestort problem

Der kan være langt fra drømmen på studiet til jobbet som lærer på en folkeskole. Det mærker mange nyuddannede lærere, som rammes af den mur, der kaldes praksischok.

- Det er et kæmpestort problem, siger Malene Vestergård, der er konsulent ved Århus Lærerforening og til daglig har fokus på de nyuddannede lærere.

Og faktisk er problemet så stort, at den lokale Lærerforening i Aarhus har investeret i at lave en særlig efteruddannelse til de helt nyuddannede, så de bedre kan klare overgangen fra uddannelsen til jobbet som lærer på en folkeskole - og dermed forsøge at undgå, at de nyuddannede helt forlader folkeskolen efter kort tids ansættelse.

Det er ikke kun et problem i Aarhus. En undersøgelse fra Via University College fra december 2017 viser, at hver fjerde nyuddannede lærer overvejer at droppe folkeskolen i løbet af det første år. Undersøgelsen, der er lavet blandt 1.141 nye lærere, viser også, at mange af dem opfatter arbejdet som krævende, ensomt og ofte utaknemmeligt.

Søger væk fra folkeskolen

Malene Vestergård fortæller, at hun et års tid efter folkeskolereformen, der blandt andet indebar flere undervisningstimer til lærerne, bemærkede en ny og trist tendens.

- De nyuddannede lærer begyndte at komme ind til møder hos mig for at få sparring på, hvordan de kunne bruge deres uddannelse et andet sted end folkeskolen. Mange fortalte, at lærerdrømmen var brast i mødet med virkeligheden, siger Malene Vestergård.

Efteruddannelse til nyuddannede

Århus Lærerforening har nu set sig nødsaget til at forsøge at gøre noget for at løse problemerne, hvorfor den nu for første gang i samarbejde med VIA University College som et forsøg begynder en efteruddannelse for nogle af de helt nyuddannede lærere, der har afsluttet uddannelsen denne sommer og begyndt i arbejde her efter ferien.

- Vi er nødt til at forsøge at gøre noget ved det her, for vi skal vende den negative udvikling, for det er et problem for eleverne, forældrene og skolerne, at vi mister nogle af de lærere, som virkelig brænder for faget og er dem, der skal bære folkeskolen, siger Malene Vestergård, som i bund og grund ikke mener, at det er et job for fagforeningen at efteruddanne de nyuddannede på denne måde.

- Men vi kan ikke sidde med hænderne i skødet, for det er så alvorligt, at vi er nødt til at gøre noget. Vi har ikke råd til at gøre det her permanent, men hvis det virker, håber vi, at andre kan lære af det og overtage det. Det er relativt dyrt, men i forhold til sygemeldinger, folk der uddannes uden at bruge uddannelsen og så videre, så er det en dråbe i havet, siger Malene Vestergård.

Ifølge tal fra kommunernes og regionernes løndatakontor er antallet af lærere, der har forladt folkeskolen, steget de seneste år efter folkeskolereformen. Og det er særligt de unge, der vender klasseværelserne ryggen.

Læreruddannelsen vil sikre bedre overgang

På læreruddannelsen er man bevidst om udfordringerne og arbejder på at kunne sikre, at de studerende bliver bedre rustet til overgangen og arbejdet på skolerne efterfølgende.

- Det er en udfordring, der altid har eksisteret i større eller mindre omfang, men det er noget, vi kan arbejde mere med, så vi kan gøre overgangen bedre, siger Elsebeth Jensen, der er uddannelseschef for læreruddannelsen i blandt andet Aarhus og Silkeborg hos VIA University College.

Derfor skal man nu i gang med at kigge på og systematisere, at alle studerende kommer gennem mere praktiske opgaver og bliver bedre rustet i forhold til nogle af de kendte udfordringer, som de nye lærere møder. Det er blandt andet konflikthåndtering, klasseledelse og forældresamarbejde.

- Vi kan gøre det bedre i læreruddannelsen, og vi skal arbejde mere med det praktiske, hvor de studerende kan øve og træne nogle af de her kompetencer. Det er nogle kompetencer, som er personligt forankret i den enkelte studerende, så vi skal fremadrettet have mere fokus på den personlige udvikling af dem i fællesskab med andre, siger Elsebeth Jensen og fortsætter:

- De studerende skal have teoretisk viden, men vi har nok underprioriteret at øve og træne et minimum af det indenfor visse kompetencer, så derfor skal vi nu kigge på, hvordan vi kan systematisere og sikre, at alle kommer gennem mere praksis i forhold til de her områder.

Derfor vil uddannelsesinstitutionen i løbet af efteråret se nærmere på hvordan faste træningsforløb kan sikre, at alle de kommende lærere får arbejdet med det gennem uddannelsen, så det ikke er afhængigt af de enkelte undervisere.

Mentorordninger på skoler

Elsebeth Jensen mener også, at skolerne har et ansvar for at sikre en god overgang.

- Vi ved også, at det betyder meget, hvordan der bliver taget imod de nye lærere ude på skolerne, og om de har en mentorordning eller mulighed for supervision. Det er lidt vilkårligt, om skolerne har det eller ej. Man burde tænke mere over, hvordan overgangen skal være, og om lærerne eventuelt skal have en indslusningsordning med færre undervisningstimer eller lignende, siger Elsebeth Jensen.

Hun mener ikke, at man skal fastsætte et stort regelsæt for, hvordan skolerne skal tage imod lærerne, men at det er godt at sikre, at der er et minimum for, hvad de skal gøre, men at det derudover skal være fleksibelt.