'Afspecialiseret' specialskole forværrede Asta-Maries skolegang
Asta-Marie Ankerstjernes skolegang blev dårligere af nedskæringer og besparelser. Nu frygter moren, hvad andre specialskoleelever har i vente.
Faste rammer og forudsigelighed.
Det er to ting, der har været vigtige for 17-årige Asta-Marie Ankerstjernes skolegang.
Hun er diagnosticeret med infantil autisme og begyndte derfor som syvårig i specialskolen Firkløverskolen i Randers.
De (Randers Kommune, red.) har jo fuldstændig afspecialiseret vores skoletilbud, og det tilbud, der var, da min datter startede i 0., findes ikke mere.
- Jeg ville trives dårligere i en folkeskole, og jeg tror ikke, at jeg på samme måde ville føle mig forstået. Jeg tror heller ikke, at lærerne og personalet ville kunne håndtere mig, fortæller hun.
Men selvom Asta Marie kom på specialskole allerede fra 0. klasse, har moren, Nete Ankerstjerne, ikke udelukkende kunne læne sig tilbage.
Besparelser gav dårligere forudsætninger i klassen
Randers Kommune har nemlig gennem årene lavet besparelser på specialområdet, og nedskæringerne er ikke gået ubemærket hen hos familien Ankerstjerne.
- De (Randers Kommune, red.) har jo fuldstændig afspecialiseret vores skoletilbud, og det tilbud, der var, da min datter startede i 0., findes ikke mere. Jeg siger ikke, at det skal findes i helt samme firkantede ramme, men det tilbud, vi har i dag, er ikke godt nok, siger Nete Ankerstjerne.
Asta-Marie har blandt andet kunnet mærke besparelserne helt ind i klasselokalet.
- Lige pludselig var der flere elever og færre personale, og det var ikke det, jeg var vant til. Før var der flere hænder, og de voksne var altid klar til at hjælpe os. Nu skal vi sidde og vente længe på, at der kommer nogen og hjælper os, hvis der er noget, vi har svært ved, siger datteren.
En kamp for kvalitet
Da Asta-Marie Ankerstjerne begyndte på Firkløverskolen var de fem på hendes årgang. I niende klasse var årgangen vokset til 27 elever.
- Det er jo børn, der er kommet drypvis til, og det er bare hårdt for de børn, der er i det, at der kommer børn dryppende hele tiden, som har det svært, siger mor Nete.
Og det ramte datteren på netop de faste rammer og forudsigeligheden, som hun ellers trives bedst i.
- Jeg har det ikke særlig godt med at sidde blandt alt for mange mennesker, siger hun.
- Jeg får nedsmeltninger. Jeg lukker fuldstændig ned, og så har jeg behov for at gå min vej.
Og det var Nete Ankerstjerne godt klar over, derfor har hun gennem hele datterens skolegang kæmpet for, at Asta-Marie og hendes klassekammerater ikke skulle rammes af besparelser. En kamp, hun indtil videre føler har været forgæves.
Familien fra Randers er ikke den eneste, der mærker konsekvensen af besparelser på specialskoleområdet. Mandag fortalte TV2 ØSTJYLLAND om Hugo og Otto fra Odder, der ikke har været i skole i et år, fordi Odder Kommune slet ikke har et specialskoletilbud. Og det samme gør sig gældende i flere østjyske kommuner.
TV2 ØSTJYLLAND har nemlig spurgt samtlige kommuner, hvor mange specialskoletilbud, kommunerne råder over.
Rundspørgen viser, at Favrskov og Samsø sammen med Odder ingen har. Syddjurs, Norddjurs og Silkeborg har hver én decideret specialskole, mens de resterende østjyske kommuner har to.
Hjemme ved familien i Randers sidder Nete Ankerstjerne tilbage med en undren over de politiske prioriteringer.
- Det skulle være en allemandsret at være glad og have et godt skoletilbud. Jeg forstår ikke, at man skal kæmpe for det, lyder det fra Nete Ankerstjerne.
Kommuner bør ikke stå med ansvaret for både økonomien og barnet
Men det forstår formanden for autismeforeningen i Østjyllandkredsen, Marianne Banner, godt. Hun er faktisk slet ikke overrasket over, at familien Ankerstjerne og mange andre familier kæmper med kommunerne.
- Det er jo, fordi vi har nogle meget ufornuftige og naive kommunalpolitikere, der tror, at de kan spare penge på børn med handicap. De tænker ikke på, at hver gang de sparer penge på et barn, så bliver det barn bare ekstremt meget dyrere, når det bliver voksen.
Hun mener, at det er dybt problematisk, at det er kommunerne, der både styrer økonomien på det specialiserede skoleområde, ligesom det også er kommunerne, der har ansvaret for at give børnene med handicap den rette behandling.
- Løsningen er, at vi starter forfra. Vi skal have en skatteudskrivende instans ind, der kan sørge for, at vi får lavet gode specialskoler til børn med autisme og ADHD.
Der er i hvert fald nødt til at ske et eller andet, mener Nete Ankerstjerne, der har ondt af de familier, der nu skal sende deres børn i et specialskoletilbud, hvor besparelser har været med til at ændre kvaliteten af dem.
- Jeg er glad for, at vi er på vej videre, for jeg tænker, at Asta-Marie ikke ville være blevet så dygtig, som hun er i dag, hvis vi var startet i den ramme, der findes i dag. Det var hun ikke, lyder det fra moren.
Randers Kommune kommenterer
Vi har forholdt Randers Kommune kritikken af kommunens besparelser Nedenfor kan du læse, hvad formand for skole- og uddannelsesudvalget Lise-Lotte Lervad Larsen (S) mener:
- Vi er optaget af at lave god skole til alle vores børn i vores folkeskoler og specialskoler. På Randers Specialskole – og herunder Firkløverskolen – har vi netop fokus på at lave et godt specialiseret tilbud, hvor vi har stort fokus på faglighed, undervisning og den fysiske træning. Vi har højt specialiserede personale til at varetage det.
Du mener altså ikke, at I har skåret for meget på specialområdet gennem årene?
- Jeg synes, vi har et fornuftigt serviceniveau på specialskolerne. Vi er landet der, hvor vi med ro i maven kan sige, at vi leverer et godt specialiseret tilbud til de børn, som vi har på blandt andet Randers Specialskole.
