Jannie er plejemor for 3000 katte: - Jeg kalder mig "missemor"
Rekordmange frivillige har i 2024 været plejefamilie for efterladte dyr ved Dyrenes Beskyttelse. En af dem er Jannie Kristensen fra Hørning.
Hendes hjerte brænder for at hjælpe andre - og allerhelst bløde, firbenede væsner, der spinder, når hun nusser dem på maven.
Jannie Kristensen fra Hørning er frivillig plejemor for katte, der har brug for hjælp, ved Dyrenes Beskyttelse.
- Det giver mig en helt masse energi, og det gør mig glad at kunne hjælpe de her dyr, der ikke har det godt, siger Jannie Kristensen.
Ring til det nærmeste internat og få hjælp. Vi hjælper altid gerne
I ti år har hun hjulpet dyr i nød. Passet og plejet dem indtil de var klar til at komme videre til nye familier. I de år har Jannie Kristensen ifølge hende selv huset mere end 3000 katte.
- Jeg har haft mere end 3000 katte igennem. Jeg er stoppet med at tælle, for det er helt vildt. Men det er jo også trist, at det er sådan, fordi folk ikke sørger for at få deres katte neutraliseret, siger Jannie Kristensen.
Rekordmange som Jannie
I 2024 har rekordmange valgt at gøre som Jannie Kristensen og været frivillig plejefamilie ved Dyrenes Beskyttelse.
En tjans, der er fuldstændig afgørende for dyrene og deres videre liv, fortæller internatleder ved Dyrenes Beskyttelse i Aarhus, Rolf Nordentoft.
- Det er top vigtigt med plejefamilier. Uden dem ville vores internater boome med dyr, og killinger kan jo først adopteres, når de er 12 uger gamle, siger Rolf Nordentoft.
I 2024 har 1984 familier åbnet deres hjem for dyr i nød, og ifølge Dyrenes Beskyttelse udgør katte hovedparten af de efterladte dyr.
Hvordan bliver man plejefamilie?
Dyrenes Beskyttelse har en række retningslinjer, hvis man ønsker at blive plejefamilie. De kan alle sammen findes på deres hjemmeside og omfatter blandt andet:
Man finder et af Dyrenes Beskyttelses dyreinternater i nærheden af ens bopæl og kontakter dem på mail eller telefon.
Det kræver tid og overskud at blive plejefamilie, og man skal være indstillet på at kunne handle akut, og vide at det kan være en følelsesmæssig rutsjebane.
Man skal kunne lukke af for de små killinger, så de kan adskilles fra andre dyr i hjemmet – og så må de ikke komme ud under hele plejeperioden.
Man skal bo forholdsvis tæt ved det pågældende dyreinternat (cirka 30-40 minutter) og altid have bil til rådighed, så killingerne kan komme på dyreinternatet til dyrlægetjek eller eventuel sygdom.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Svært at sige farvel
For nuværende har Jannie Kristensen fem killinger, hun er plejemor for, og fem voksne katte, der er hendes egne.
Det kan godt være svært at sige farvel til de bløde dyr, og derfor har flere katte også fået lov til at blive.
- Det er altid det værste at skulle sige farvel. Det er lidt hårdt, når man har haft dem, siden de var små. Men der er også en glæde ved at se dem komme videre til nye hjem, siger Jannie Kristensen.
Brug for flere hjem
Når killingerne er sunde og store nok, kommer de ud i nye familier, og selvom flere er trådt til som midlertidige plejefamilier, er der ifølge Rolf Nordentoft stadig brug for flere.
- Vi kan altid bruge flere familier, for der er altid dyr i nød, der har brug for hjælp, siger Rolf Nordentoft.
Der er altid dyr i nød, der har brug for hjælp
Selvom Jannie Kristensen har kaldt sig "missemor" i ti år og hjulpet mere end 3000 katte, så er hun langt fra færdig med at hjælpe de efterladte kæledyr.
- Jeg bliver ved, til jeg er 90 år, og hvis jeg stadig er rask og rørig fortsætter jeg, til jeg er 100, siger Jannie Kristensen og fortsætter med en vigtig opfordring:
- Alle kan komme i en situation, de ikke kan overskue. For at dyrene ikke skal komme i klemme, så ring til det nærmeste internat og få hjælp. Vi hjælper altid gerne, siger hun.
