Efterlyser vidner: Scootertyve truede mand med køkkenknive

Tre mænd truede sig til penge fra en 44-årig med to køkkenknive. Nu efterlyses vidner.

Udgivet Opdateret
Politiet efterlyser onsdag vidner til et røveri i Randers. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var en ubehagelig overraskelse en 44-årig mand fik sig, da han stod på Skolegade i Randers tirsdag aften.

Her blev han nemlig udsat for røveri klokken 21.08 af tre mænd, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

De tre gerningsmænd tog kontakt til den midaldrende mand for at få fat i hans penge. Men det ville den 44-årige ikke gå med til, og det fik to af de tre scooterførere til at tage køkkenknive frem.

Den midaldrende mand turde derfor ikke at gøre andet end, hvad der blev krævet af ham, og han afleverede derfor sine penge. 

Nu efterlyser Østjyllands Politi derfor de tre gerningsmænd, der beskrives som følgende:

  • Alle iført sorte hjelme

  • Talte dansk uden accent

  • To kørte på sorte scootere og en kørte på en blå scooter

Har du oplysninger i sagen, så hører politiet gerne fra dig på 114.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her