Kan du kende dem? To mænd efterlyst for overfald
39-årig mand blev først væltet og derefter udsat for slag og spark.
Østjyllands Politi efterlyser to mænd, der mistænkt for at stå bag et overfald på en 39-årig mand den natten til søndag den 1. september i Randers.
Overfaldet skete klokken 03.34 på Odinsgade i det centrale Randers tæt på Borgerservice.
De to mænd og deres offer havde forinden en kontrovers på et værtshus i Søndergade, inden de forlod stedet. Kort efter blev den 39-årige overfaldet.
Han blev først væltet og derefter udsat for slag og spark, og politiet efterforsker sagen som grov vold.
Siden har politiet eftersøgt de to mænd uden held, og derfor offentliggør de nu overvågningsbilleder af mændene.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.