Nu kan du blive begravet i skoven - flere er allerede på venteliste

Nu er det muligt for folk i Randers at blive begravet i naturen. Skovmindepladsen, som det hedder, er kommunens første skovgravplads.

Udgivet Opdateret
VIDEO: Nu er det muligt at blive begravet i en skov i Randers.

Hvad skal der blive af dig, når du ikke er her længere? Flere vælger efterhånden at efterlivet skal ske i en urne på en skovkirkegård - og den mulighed får flere østjyder nu.

Det her tilbud er til de borgere, som gerne vil ud i naturen som sidste hvilested.
Thue de la Cour, Randers Kommune

Efter næsten fem år på tegnebrættet er det nemlig nu endeligt muligt at få en fuldbyrdet naturbegravelse i Randers.

- Ideen er at give et tilbud til dem, der ønsker noget andet end de traditionelle kirkelige begravelser. Ligesom vi har askespredning ud over havet, så har vi det her tilbud til de borgere, som gerne vil ud i naturen som sidste hvilested, siger Thue de la Cour, der er funktionsleder i Randers Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Begravelsespladsen ligger i Lykkeshøj skov ved Paderup og har plads til 870 urner.

- Et urnegravsted har cirka en udbredelse på en halv gange en halv meter, så det er en kvart kvadratmeter cirka, siger Thue de la Cour.

Der er kun få informationstavler, men ingen gravsten på den nye skovgravplads.

Og allerede nu er den nye skovgravplads yderst populær.

- Den har været længe undervejs, og vi har faktisk allerede folk på venteliste til at komme ned herude, så vi er rigtig glade for, at vi kan åbne den nu, siger funktionslederen.

For at få plads til mindepladsen har man ryddet ud i skoven. Men udover lidt skilte er der ingen gravsten eller lignende til at markere, at det er en begravelsesplads.

- Der er fri adgang for alle, man skal bare overholde de regler, der er for at være i en skov, siger Thue de la Cour til TV2 ØSTJYLLAND.

Naturbegravelse

Siden 2008 har det været muligt at blive begravet i naturen i Danmark. Og det har mange taget til sig. For eksempel her i Silkeborg, hvor skovkirkegården åbnede i 2014. Også på Nordre Kirkegård i Aarhus gik man i 2016 i gang med at gøre dele af kirkegården mere naturlig.

Fri adgang for alle gælder både i skoven, men også i forhold til at få en plads i jorden. Man skal bare henvende sig til kirkegårdskontoret i Randers Kommune.

- Det, vi håber, er, at der er behov for det her tilbud, og at folk får kendskab til, at de har mulighed for at komme ned herude, siger Thua de la Cour.

En urnenedsættelse i Lykkeshøj Skov koster omkring 2.000 kroner, og så har du pladsen i 10 år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her