Plejepersonale tør ikke råbe op: Nu vil SF ændre lovgivning
Personalet på plejehjem tør ikke råbe op om de oplevelser, de har på steder, hvor plejen og omsorgen ikke fungerer, som den skal.
Forholdene på landets plejehjem har den seneste tid været i fokus efter TV 2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’.
Dokumentaren viser med skjulte optagelser en række episoder, hvor beboere på plejehjem i Randers og Aarhus bliver udsat for omfattende omsorgssvigt.
Hvis man i fremtiden skal komme de problemer til livs, er det vigtigt, at de ansatte tør fortælle om kritisable forhold – men det er ikke tilfældet i dag.
Jeg gik i lang tid med tanken om, at der var nogle ting, jeg var nødt til at ytre mig om. Men jeg turde simpelthen ikke.
Det fortæller tillidsfolk og SF, der nu vil have de ansattes ret til at tale højt om problemerne sat på den politiske dagsorden.
- Vi bliver nødt til at se på, om ikke vi kan lave nogle regler, som de ansatte faktisk kan være trygge ved. Det er i øjeblikket sådan, at rigtig mange oplever sanktioner, hvis de er for åbenmundede på arbejdspladsen, fortæller formand for Social- og Indenrigsudvalget, Kirsten Normann Andersen (SF), til TV2 ØSTJYLLAND.
Frygter fyreseddel
Hos Social- og sundhedsassistentklubben i Aarhus kender de godt til problematikken om, at de offentligt ansatte i plejesektoren ikke tør åbne munden, selvom de oplever forhold, der er kritisable.
- De ansatte kommer ind og fortæller mig, at de er indkaldt til tjenstlig samtale, og så får de at vide, at hvis de ikke er tilfredse med forholdene her, så kan de finde sig et andet arbejde, fortæller formand for Social- og sundhedsassistentklubben i Aarhus, Annie Schact, til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun mener, at optagelserne, som vi ser i TV 2-dokumentaren, kunne være undgået, hvis nogen havde lyttet til de ansatte.
- De har i mange år råbt vagt i gevær, og det har for nogens vedkommende fået ansættelsesmæssige konsekvenser. Det er uhyggeligt, at man i dagens Danmark ikke tør ytre sig, fortæller Annie Schact.
Det optimale er, at vi igen begynder at se kritik som en måde at udvikle den offentlige sektor på.
I Randers Kommune håber næstformanden for Omsorgsudvalget, at der i fremtiden kan findes en løsning, så de ansatte vil gøre opmærksom på forhold, de finder kritisable.
- Det er ikke okay, at vi behandler dem sådan. Vi har jo en ordning i Randers Kommune, så man kan sladre, og jeg synes, det er fortvivlende, at den ikke er blevet brugt, fortæller næstformand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune, Susanne Nielsen (DF), til TV2 ØSTJYLLAND.
Har ret til at ytre sig
Offentligt ansatte er allerede beskyttet, hvis de åbner munden.
”Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer” står der i en vejledning fra Justitsministeriet, som altså allerede har behandlet problematikken.
Også Grundlovens paragraf 77 beskytter ytringsfriheden for os alle - der står:
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.
Men det har ifølge en tidligere ansat i Randers Kommunes familieafdeling ikke været nok.
- Jeg gik i lang tid med tanken om, at der var nogle ting, jeg var nødt til at ytre mig om. Men jeg turde simpelthen ikke. Det var først, da en journalist tilbød et anonymt interview, at jeg sagde ja til det. Og jeg turde ikke fortælle nogle kollegaer om, hvad jeg gjorde. Jeg gik med det selv, fortæller Maj Thorsen, foredragsholder og gæsteforelæser.
- Som ansatte gjorde vi alt, hvad vi kunne. Jeg bragede ikke ud i pressen – jeg gjorde i flere år ledelsen og chefer opmærksom på problemet, men det hjalp ikke.
Ny lovgivning skal på bordet
For at sikre, at ansatte i den offentlige sektor i fremtiden tør råbe op om forhold, der er kritisable, ønsker SF nu at ændre lovgivningen.
- Jeg foreslår helt konkret, at man prøver at tænke på en omvendt bevisbyrde i forhold til ledelsen. På den måde skal ledelsen dokumentere og bevise, at konsekvenser og sanktioner for den ansatte ikke har noget at gøre med, at de har ytret sig kritisk, lyder det fra formand for Social- og Indenrigsudvalget, Kirsten Normann Andersen (SF).
Nogle steder i det offentlige har man såkaldte whistleblowerordninger, der giver ansatte mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en uvildig part.
Men det mener Maj Thorsen ikke er den rette løsning.
- Jeg er bange for, at kommunerne vil benytte lejligheden til at pakke kritikken ind og holde den inden for arbejdspladsens fire vægge, siger hun.
Kirsten Normann Andersen ser whistleblowerordningen som en mulighed, men det er ikke optimalt.
- Det er en nødløsning, men det optimale er, at vi igen begynder at se kritik som en måde at udvikle den offentlige sektor på. De ansatte er de nærmeste til at vide, hvor skoen trykker. Så der skal lovgivning til, og det kunne eksempelvis være den omvendte bevisbyrde, siger hun.
