Tiltalt for at snyde over 100 gange på Marketplace
En 27-årig mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk.
Den 27-årige, der bliver fremstillet i grundlovsforhør, er sigtet for over 100 tilfælde af bedrageri og dokumentfalsk.
Den tiltalte har blandt andet solgt varer på Facebook Marketplace, men efter køberne havde overført penge til ham, fik personerne aldrig deres varer.
- Den tiltalte er anklaget for at have solgt bøger, legetøj og pokemonkort. Derudover en del øvrigt i de i alt 100 forskellige forhold, siger kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Emil Enemark Sørensen.
Derudover har den 27-årig også forsøgt sig med at snyde i flere butikker. Her har han fremvist en kvittering for en vare, som han bad om at få pengene tilbage for. Men den 27-årige havde angiveligt aldrig købt varen i butikken.
Den 27-årige blev anholdt tirsdag og fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.