Truet dyreart forsvundet: - Vi giver ikke op

Nu intensiverer Randers Kommune kampen for at redde truede padder i samarbejde med Randers Regnskov.

Udgivet Opdateret
Det er de såkaldte 'strandtudser', som er særligt truede. Foto: Randers Regnskov

I Randers Kommune har man længe været bekymret for de ni ud af 15 paddearter, der er i fare for at uddø.

Især strandtudsen har givet anledning til bekymring, fordi den tidligere levede i bedste velgående flere steder i Randers Kommune. Men i de seneste to år har den slet ikke været observeret, og man frygter, at den er helt forsvundet. 

- Det er bekymrende, at strandtudsen ikke har været til at finde, på trods af at Randers Kommune tidligere har lavet udsætninger og etableret nye vandhuller i Sødring, siger Lars Sandberg, der er biolog i Randers Kommune. 

Derfor indgik Randers Kommune et samarbejde med Randers Regnskov tilbage i 2022, i et forsøg om at redde den truede art.

Der udsatte man både løgfrøer og strandtudser, men trods indsatsen har det stadig ikke været muligt at genfinde strandtudsen.

I vandhullet her i Gossum blev mere end 1000 løgfrøer genudsat i 2023. / Foto: Brian Rasmussen, Randers Regnskov

- Vi vælger dog ikke at give op, men i stedet at intensivere redningsindsatsen i det kommende år, siger Lars Sandberg.

Og det er et samarbejde, som Randers Regnskov velkommer med åbne arme. 

- Der kan godt være en tendens til at dyregrupper som padder og krybdyr ikke får det samme fokus som fugle og smukke insekter. Ikke desto mindre udgør de en særlig – og meget hårdt presset del af vores biodiversitet, der kalder på en indsats, siger Ole Sommer Bach, der er kurator i Randers Regnskov.

Målet er at udsætte mindst 500 strandtudser og 1000 løgfrøer i 2024. Det skriver Randers Regnskov i en pressemeddelelse.

Haletudserne opdrættes i store kar i Randers Regnskovs karantæneområde. / Foto: Brian Rasmussen, Randers Regnskov

Også Kristian Linneberg Sørensen, der er dyrepasser i Randers Regnskov, glæder sig til at være en del af indsatsen. 

- På et sted som Randers Regnskov, hvor det er dagligdag at passe krokodiller og jaguarer, kunne man tro at arbejdet med et par lokale paddearter ikke er noget særligt, men det her er et særdeles meningsfyldt projekt for et sted som vores, siger han.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her