Risiko for mere tvang: Succes i psykiatrien kan være slut
Et forsøg med at få antallet af bæltefikseringer ned i psykiatrien har de seneste år haft stor succes. Fremtiden for Projekt Bæltefrit Afsnit er dog usikker
I Danmark bruger vi bæltefiksering dobbelt så ofte som i Norge.
I 2015 afsatte regeringen penge til udvalgte psykiatriske afdelinger, der siden har haft ekstra midler til at bruge alternativer til tvangen.
En af de udvalgte afdelinger er den psykiatriske afdeling af Aarhus Universitetshospital i Risskov. Her har afsnit P4 haft succes med at være bæltefri.
De har brugt pengene på vippestole og kædedyner, men vigtigst af alt har de øget personalet med hele 10 personer. Men den 1. januar 2018 stopper de ekstra midler med at rulle ind.
Det er en voldsom magtanvendelse at bruge.
- Vi har haft en stor mulighed, fordi vi har fået de her satspuljemidler. Den struktur og kontinuitet, som vi har fået opbygget her i sengeafsnittet bliver jo ikke væk, fordi pengene stopper. Men det er tiden til patienterne, det er der, vi kommer til at mangle noget, siger Kirsten Bo-Kristensen, der er afdelingssygeplejerske på afsnittet, til TV2 ØSTJYLLAND.
De har ellers været glade for at være fri for at bæltefiksere så ofte, for udover at være traumatiserende for patienten, resulterer det ofte også i arbejdsskader og ulykker. Det er dog ikke alle steder, man har haft muligheden for at hyre ekstra personale for at sænke antallet af bæltefikseringer.
En voldsom magtanvendelse
En af dem, der kender alt til bæltefikseringer, er Ulla Schou Rønnow Pedersen.
Hun har været bæltefikseret over 50 gange. Udover at hun er mor til to, lider hun af personlighedsforstyrrelsen borderline, PTSD og generaliseret angst, og så har hun tidligere haft en spiseforstyrrelse.
Hun forstår godt, at man forsøger at finde alternativer til tvangen.
- På den ene side, kan jeg godt forstå, hvorfor de har gjort det. Det er jo noget med at hjælpe mig og passe på mig og med at komme ud af den her tilstand. Men på den anden side synes jeg, det er en voldsom magtanvendelse at bruge, siger Ulla Schou Rønnow Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Selv om hun, når hun er i affekt, som hun selv kalder det, hader at blive spændt fast til en hospitalsseng, føler hun nogle gange, det er den eneste måde at passe på både sig selv og personalet. Hun ville dog ønske, man løste det anderledes.
- Jeg har slet ikke nogen tvivl om, at man kunne undgå mange bæltefikseringer, hvis der var flere ressourcer til den enkelte, siger hun.
Satspuljemidler slipper op
Spidskandidaterne til regionsrådsvalget fra både Venstre og Socialdemokratiet ser positivt på forsøget.
- Vi har virkelig brug for at få kigget på psykiatrien, og jeg synes, det er glædeligt at se, at man rent faktisk har lært noget via de her satspuljemidler, siger Carsten Kissmeyer, der er spidskandidat for Venstre til regionsrådsvalget.
Anders Kühnau (Soc.dem) ser gerne, at faldet i antallet af bæltefikseringer fortsætter.
- Vi skulle gerne sætte noget andet i stedet for det her forsøg og også finde nogle midler til, at vi kan fortsætte den udvikling, vi har set her, så vi kan undgå tvang i langt større grad, end vi gør i dag, siger Socialdemokratiets spidskandidat.
