Voldsom stigning af stressede unge - forsker er bekymret
Nye tal viser, at 44 procent af de unge i Region Midtjylland er stressede. Det bekymrer en af forskerne bag undersøgelsen.
Det går den forkerte vej med den mentale sundhed blandt unge.
Nye tal viser, at 44 procent af de 16 til 24-årige i Region Midtjylland er stressede. Det er en overraskende stigning fra 2017, hvor 32 procent af de unge følte sig stressede.
Det mener Finn Breinholt Larsen, der er seniorforsker fra DEFACTUM, som har været en del af forskergruppen bag undersøgelsen.
"Hvordan har du det?"
"Hvordan har du det?" er en undersøgelse af helbred, trivsel og sundhedsvaner hos Region Midtjyllands 1,3 mio. borgere. Undersøgelsen giver et bedre og mere dokumenteret grundlag, når kommuner og region planlægger målrettede sundhedsindsatser.
Det er en forskergruppe i DEFACTUM, som gennemfører undersøgelsen i Region Midtjylland.
Kilde: DEFACTUM, Region Midtjylland
- Det er en voldsom stigning, som kommer bag på os, selvom vi har fulgt udviklingen i mange år, siger han.
- Det mister sin betydning, hvis vi kalder alt for bekymrende, men det her bekymrer mig virkelig, siger Finn Breinholt Larsen.
Han mener, at de unges mentale helbred er noget, vi som samfund skal tage fat i, men at det er svært at vide, hvad man skal gøre.
- Vi ved desværre ikke, hvilke kontakter, vi skal trykke på, men der er virkelig behov for at arbejde med det, siger han.
Sigende tal på trods af corona
Finn Breinholt Larsen lægger vægt på, at undersøgelsen er foretaget under coronapandemien, hvilket kan have haft indflydelse på svarene. Det kan dog ikke alene være en forklaring.
- De unge har oplevet et større fald i livskvaliteten gennem pandemien og en større grad af social isolation, siger han.
Han fortæller også, at de i undersøgelsen kunne se, at de unge under coronapandemien var bekymrede for deres nærmeste.
Det mener Finn Breinholt Larsen kan betyde, at de unge måske har holdt sig mere for sig selv for at undgå smitte, så de ikke ville bringe smitte videre til deres familie og bedsteforældre.
Han mener dog stadig, at tallene viser en tendens, der går længere tilbage, og derfor ikke udelukkende kan forklares med de sociale begrænsninger under pandemien.
- Kigger man generelt på forskning, der er lavet på unges mentale trivsel, så kan man se en udvikling af at det mentale, der langsomt er blevet dårligt, siger Finn Breinholt Larsen.
Ifølge ham er det præstationsforventninger, der stresser de unge.
- Man oplever hverdagen som uoverkommelig, og at man har svært ved at leve op til de krav, man oplever, der stilles til en, siger han.
