Her ligger nogle af landets dårligst isolerede huse: - Der er mange penge at spare

Op mod 30.000 kroner sparet hvert år.

Sådan lyder vurderingen fra Marcus Rønnow og Natta Phithakkiat, efter de har gennemgået en omfattende renovering af deres hus på Samsø.

- Det har været det hele værd, lyder det samstemmende fra parret. 

Da de for tre år siden overtog det gule murstenshus i Kolby Kås, havde det energimærkningen F. Det placerede sig dermed i den lavere ende af skalaen, ligesom mange andre huse på Samsø gør.

Det viser en ny kortlægning, som Tænketanken Cevea har lavet på baggrund af hussalg i alle landets kommuner fra 2020 til 2022

Her rangerer Samsø som den femtedårligste kommune i landet og den dårligste i Østjylland, når det gælder energimærkning på boligen.

Stavnsbundet til ’et gammelt, slidt hus’

Marcus Rønnow og Natta Phithakkiats købte i 2020 deres hus på Samsø for 425.000 kroner.

- Det var et gammelt, slidt hus med huller i taget, siger Marcus Rønnow.

- Banken sagde, at vi ikke skulle regne med at få solgt huset igen, hvis vi valgte at købe det. Så vi var nærmest stavnsbundet, tilføjer Natta Phithakkiat.

Siden har de investeret omkring 500.000 kroner i energirenoveringer, der tæller blandt andet hulmursisolering, ny varmepumpe samt nye vinduer og døre.

- Det er virkelig mange penge, man kan tabe i sådan et sted her, siger Marcus Rønnow.

Men for Marcus Rønnow, der selv sælger varmepumper til daglig, var det alligevel ikke svært at beslutte sig for en fuld energirenovering.

- Der stod i energirapporten, at vi skulle afsætte 40.000 kroner om året til opvarmning af huset. Det var et ret seriøst beløb, så vi blev ret hurtigt enige om, at den rigtige beslutning var at energioptimere huset, siger han.

Den beslutning er de glade for i dag, hvor de bruger omkring 9000 kroner på opvarmning årligt.

Målret pengene til yderområder

Hos Tænketanken Cevea, der står bag kortlægningen, håber de, at langt flere boligejere på Samsø vil følge i Marcus Rønnow og Natta Phithakkiats fodspor.

Ifølge deres kortlægning har fire ud af fem huse på Samsø valgt de energivenlige opvarmningsløsninger fjernvarme eller varmepumpe. Alligevel har mere end 40 procent af øens huse energimærkning D eller lavere på grund af husenes isoleringstilstand.

Samme billede tegner sig i mange af landets landdistriktsområder, lyder det fra Tænketanken Cevea.

- Mange af de steder, hvor husenes stand er dårligst, er de områder, hvor husene også er billigst og indkomsterne lavest, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Tænketanken Cevea, til TV2 Østjylland.

Det får Tænketanken Cevea til at foreslå at målrette de offentlige tilskud til energirenoveringer til netop disse områder.

- Det der er udfordringen på Samsø og andre øer, er at huspriserne er relativt lave. Der vil være nogle, der ikke kan låne rentabelt. Hvis de ikke har nok friværdi i huset, kan de måske ikke få et lån. Men selv hvis de kunne, er det ikke sikkert, at det er en god ide, fordi de ikke kan få pengene hjem ved salg, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Mange tomme huse

Parret fra Samsø er enige i, at der er mange huse på øen, der trænger til renovering.

- Det har stået skidt til i mange år for eksempel her i Kolby Kås, hvor vi bor. Der har været mange tomme huse, der har stået og forfaldet, siger Natta Phithakkiat.

Derfor bakker de op om Tænketanken Ceveas forslag i håb om, at det kan blive nemmere og mere gennemsigtigt at få del i de offentlige tilskudsmidler.

- Hvis der var en decideret energipulje, der gav tilskud til nye vinduer eller isolering, tror jeg virkelig, at det ville rykke noget her, siger Marcus Rønnow.

Hvorfor er det statens opgave at betale for at renovere jeres hus, når I har valgt at købe et forfaldent hus?

- Jeg synes ikke, at det er statens opgave. Men når de gør noget, synes jeg, at de skal gøre det på en ordentlig måde, så det ikke kun er folk, der har overskud og indsigt, der får det gjort. Det skal være lettere tilgængeligt for alle.