Emil drak 30 fadøl: Det gjorde det ved hans krop

I øjeblikket buldrer Grøn Koncert gennem landet, og inden længe kan man høre de første toner af musik fra bøgescenen på Smukfest. 

Festivalsæsonen er i fuld gang, og for mange er det lig med rigelige mængder fadøl og god musik. Men hvilke konsekvenser har den intense festival-druk for kroppen? Det har TV2 Østjylland og reporter Emil Borup Rokkjær undersøgt over tre dage på Hede Rytmer i Silkeborg.

Han skal gennem festivalens tre dage indtage ti store fadøl hver dag. Men før han drog afsted mod bragende musik og iskolde fadøl, var han forbi læge og efterforsker Kristoffer Kjærgaard på Aarhus Universitetshospital.

Her fik Emil målt fedtprocenten i sin lever, for det er den, der blandt andet bliver påvirket af et højt indtag af alkohol over få dage.

En kæmpe magnetisk maskine

Før Emil drikker sig plakatfuld i journalistikken og videnskabens navn, skal lægerne kigge ind til Emils organer, derfor skal han MR-scannes. En maskine, der er 600 gange stærkere end en køleskabsmagnet.

Forsøget, som Emil skal være en del af, startede under festivalen Northside sidste år. Her fik en række almindelige mennesker gratis partoutbilletter af Kristoffer Kjærgaard og hans hold. Den eneste betingelser var, at de sørgede for at drikke rigelige mængder alkohol hver dag, og mødte op på hospitalet hver dag, uanset hvor slemme deres tømmermænd var.

Formålet var at undersøge, hvordan det påvirker kroppen, og særligt leveren, når man drikker store mængder alkohol over en kort periode, og hvor hurtigt organerne kan reparere sig selv.

Undersøgelsen viser, at Emil har en fedtprocenten i leveren på 1,8 procent, hvilket svarer til en slank lever i tiptop stand, inden han drager afsted på festival.

15 genstande om dagen

Efter seks fadøl er det tydeligt at se, at Emil er beruset. Promillen ligger på 1,5, og han begynder at blive klodset, usikker på benene og uklar i blikket.

Da Emil har drukket ti fadøl, rammer hans promille 2,0. Han bliver varm og rød i ansigtet. Hans blik er stirrende, og han kan næsten ikke tale rent. Derudover er det svært at holde balancen.

Emil kan mærke, at alkoholen begynder at påvirke hans evne til at udføre sit job.

Kæmper for en tømmermændskur

Da Emil vågner dagen efter, har han ondt i håret. Men det skal ikke stoppe ham. Han forsøger sig frem med forskellige teorier for at kurere tømmermændene.

Først prøver han med junkfood, da han får serveret en bugnende pose med burgere og pomfritter samt en stor kold cola. Teorien er, at den salte mad kan hjælpe med at kurere den buldrende hovedpine, og det er faktisk ikke den dårligste ide.

Tømmermænd kan skyldes væske og saltmangel. Derfor kan det hjælpe at spise salt mad både før, under og efter en bytur.

Derefter prøver han den famøse reparationsbajer, som umiddelbart ikke kan anbefales på den lange bane, da man blot udskyder tømmermændene ved at forsøge at opretholde en promille.

Tredje forsøg er en løbetur, som er den, Emil har frygtet allermest. Motion kan være godt mod tømmermændene, for det udløser endorfiner i hjernen, som kan løfte humøret og energiniveauet. 

Problemet er bare, at det virkelig sætter gang i tømmermændene, når man er dehydreret. Derfor kan det være en dårlig ide at svede væsken ud af kroppen.

Til sidst afprøver Emil metoden et iskoldt bad. Det kan betale sig at give kroppen en iskold chokbehandling. Det kolde gys vil på kort sigt få blodkarrene til at trække sig sammen, få hjertet til at slå hurtigere og gøre dig mere frisk.

Det er leveren, der renser blodet i kroppen, og det er også den, der forbrænder størstedelen af alkoholen. Men leveren er på overarbejde, og derfor oplever man tømmermænd dagen efter. Når alkoholen først er i blodet, er der intet, man kan gøre for at blive hurtigere ædru. Man kan ikke speede processen op ved at spise, motionere eller sove.

Emil får blackout

Imens musikken spiller, og Emils promille stiger stødt, fortsætter han missionen med sin faste følgesvend, fadøllen, i hånden.

Men sidst på aftenen får Emil det dårligt, og han oplever en af de konsekvenser, som mange måske kan nikke genkendende til efter indtagelse af store mængder alkohol. Alkometeret viser en promille på 2,6, han får blackout og kan intet huske.

Når man drikker for meget alkohol alt for hurtigt, kan man opleve blackout. Alkoholen lukker midlertidig ned for det sted i hjernen, hvor menneskets langtidshukommelse gemmer informationer.

Under et blackout kan Emil godt føre en forholdsvis normal samtale, fordi korttidshukommelsen fungerer, som den skal. Men omkring to minutter efter glemmer hjernen det hele igen, fordi langtidshukommelsen er svækket.

Hvordan har leveren det?

Da Emil vågner op efter tre dage på festival, kan han ikke huske det store fra dagen før, og selvom Emil har slemme tømmermænd, så skal han møde op til undersøgelse på hospitalet.

Emil får taget prøver og undersøgelser til sammenligning med dem, som han fik taget før festivalen.

Kristoffer Kjærgaard kigger på mængden af fedt i leveren. Men det er en anden historie med Emils lever, efter han har indtaget, hvad der svarer til 6000 kalorier i øl plus det løse.

Hans fedtprocent i leveren er steget fra 1,8 procent til omkring fire procent.

Fedtlever er i sig selv ikke farligt. Men hos nogle mennesker kan der opstå en betændelsestilstand kaldet fedtleverbetændelse, som på lang sigt kan udvikle sig til den livsfarlige sygdom skrumpelever.

Erfaringer fra studiet med Northside viser dog, at ti dage efter forsøget og festivalen, havde alle deltagere den samme fedtprocent i leveren, som de havde før festivallen.

Dog anbefaler Kristoffer Kjærgaard ikke, at man konstant gentager processen.

- Selvom leveren genoprettes efter omkring ti dage, så sker det kun, hvis man ikke fortsætter med at drikke, siger Kristoffer Kjærgaard. 

Du kan se hele eksperimentet og dokumentaren gratis i linket herunder.