Kriseramt klub inviterer gratis på stadion

Klubben drømmer om, at fyldte tribuner kan være sidste rygstød til en sejr.

Udgivet Opdateret
SIF går efter et udsolgt stadion på søndag. Foto: Simon Hvid Sig / TV MIDTVEST

"SIF har brug for al den støtte, klubben kan få."

Det erkender superligaklubben selv. Derfor håber de på fulde tribuner på søndag, hvor man møder Lyngby i nedrykningsspillet.

Hovedsponsoren Jysk har nemlig købt samtlige billetter, så der er gratis bold til silkeborgenserne på Jysk Park. 

- Vi lægger ikke skjul på, at vi har brug for opbakningen i den periode, vi er inde i netop nu. Her har Jysk, ved at tilbyde gratis billetter, sørget for, at spillerne får endnu flottere rammer til kampen, siger klubbens direktør, Kent Madsen, der er meget glad for initiativet. 

Det kan forhåbentlig give holdet det rygstød, det har brug for i øjeblikket
Jan Bøgh, direktør, Jysk

Jysk har købt alle tribunebilletterne, og dermed er der gratis adgang søndag eftermiddag, så klubben kan få så meget opbakning som muligt. 

- Der er brug for alle mand i øjeblikket, og vi vil gerne give holdets fans mulighed for at komme til kampen og vise deres støtte. Det kan forhåbentlig give holdet det rygstød, det har brug for i øjeblikket, siger Jysk-direktør Jan Bøgh til Silkeborg IF's hjemmeside.

Sæsonkortholdere og abonnenter har adgang på deres sædvanlige pladser.

Silkeborg ligger på 9.-pladsen med 31 point lige over en anden østjysk klub, Horsens med 27 point.

I Aarhus er byen til gengæld begyndt at kunne lugte medaljer. AGF ligger på tredjepladsen efter FC Nordsjælland og FCK. 

TV2 Østjylland besøgte Silkeborg i 2022, hvor klubben havde lidt mere vind i sejlene.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her