Organisation advarer: Stop med at sige, at børn tager penge fra børn
I Silkeborg vil de have flere børn ud af specialskolerne og tilbage i den lokale folkeskole. Men planerne vækker bekymring hos flere skolebestyrelser og fagfolk.
Hver dag bliver 700 elever i Silkeborg Kommune hentet af en bus, taxa eller forældre og kørt forbi den lokale folkeskole og mod et specialiseret tilbud.
Ifølge kommunen kan det tal være 1000 om fem år, og derfor vil den lave skoleændringer.
Planen er at trække elever, penge og kompetencer tilbage til folkeskolen, så der kan skabes endnu mere inklusion, end der i forvejen er.
Den idé vækker bekymring.
- Jeg kunne godt være nervøs for - når vi kigger på "kagen" samlet - om de så har ressourcer nok til at løfte den her opgave på alle folkeskoler i Silkeborg, siger Jesper Lund Klaris, der er formand for skolebestyrelsen på Voel Skole.
Men i hele debatten er det vigtigt, at vi ikke spiller børnene ud mod hinanden, mener Landsorganisationen for Sociale Tilbud.
- Man skal simpelthen holde op med at tale om, at børnene på specialområdet tager penge fra almenområdet og børnene i folkeskolen. Børn tager ikke penge fra hinanden, siger Trine Schaldemose, politisk chef i Landsorganisationen for Sociale Tilbud.
Voel Skole kan blive en af de skoler, som i fremtiden skal kunne inkludere flere børn med udfordringer og diagnoser.
Men spørgsmålet er, om folkeskolerne kan indrettes til de nye behov.
- Hvis man nu har et stigende børnetal, har man så pladsen, faciliteterne og rummene til at rumme de her børn, der har et ekstra behov? Det kunne jeg godt være bekymret for, siger Jesper Lund Klaris.
TV2 Østjylland har været i kontakt med flere skolebestyrelsesformænd i Silkeborg, som alle ønsker, at kommunen bliver mere konkret i sine planer.
Hvad med de specialiserede tilbud?
Silkeborg Kommune har endnu ikke sagt, om skoleområdet får tilført flere midler.
Men skolechef Thomas Born Smidt har tidligere fortalt til TV2 Østjylland, at de 25 millioner, der i dag bliver brugt på befordring af elever til specialtilbud, vil kunne frigives til skolerne.
Hvor mange penge det bliver, er uvist, og Jesper Lund Klaris er skeptisk.
- Indtil jeg har set udspillet, så er min mavefornemmelse og bekymring nok, at det her er en spareøvelse, siger han.
Landsorganisationen for Sociale Tilbud frygter også, det er en spareøvelse, som går ud over de specialiserede tilbud.
- Hvis man ikke anerkender den faglighed og de fysiske tiltag, det kræver at kunne undervise de her børn, så laver man to dårlige tilbud i stedet for to gode, siger Trine Schaldemose.
Annette Støvring er formand for skolebestyrelsen på Ans Skole, som har inklusionscenteret Nørreskovlund tilknyttet. For hende er det vigtigt, at flytningen af elever ikke sker for tidligt.
- Vi har en del erfaringer med, hvad der sker, når børn ikke har det rette skoletilbud. Vi modtager børn, som har en lang træls historie med sig, fordi de ikke har lykkes på den lokale skole, siger Annette Støvring.
Ønsker til politikerne
Skal Silkeborgs planer om skoleændringer blive en succes, har formændene for skolebestyrelserne en række ønsker.
- Der kunne være nogle skoler, der som piloter finder ud af, hvordan kan vi gøre det, så man ikke bryder op i alle områder på en gang, siger Annette Støvring, formand for skolebestyrelsen på Ans Skole.
- Hvis noget af det her skal lykkes, vil det være fantastisk, hvis man som skole kunne langtidsplanlægge. Måske endda ud over et kalenderår, siger Jesper Lund Klaris, formand for skolebestyrelsen på Voel Skole.
Silkeborg Lærerforening er gået positiv ind i projektet, men den vil også gerne sende et budskab om, at man skal sikre de inklusionscentre, der er i øjeblikket og samtidig investerer penge i de nye steder.
I juni 2024 skal politikerne i Silkeborg Kommune tage stilling til, hvordan de nye skoleændringer kan udformes.
