Skakbrikkerne rykker ind i skolerne
Spillet skak skal bruges mere i undervisningen i folkeskolerne i Silkeborg Kommune
Nu skal folkeskolerne i Silkeborg Kommune bruge skak endnu mere i undervisningen. Torsdag fuldførte de første 10 lærere og pædagoger et efteruddannelsesforløb, som skal ruste dem til at bruge de hvide og sorte brikker i eksempelvis i matematikundervisningen.
Derfor ser de i Silkeborg nu frem til at få det implementeret i undervisningen, da de ser flere fordele ved at bruge skak endnu mere rundt om i klasselokalerne.
- Det er godt for eleverne rent fagligt. De får nogle sociale kompetencer, når de spiller mod andre, og så får de nogle personlige kompetencer i forhold til overblik, arbejdshukommelse og lignende, siger Nanna Tolborg, pædagogisk udviklingskonsulent Silkeborg Kommune.
Læs også:
Det er Dansk Skoleskak der står bag efteruddannelsen som er finansieret med støtte fra AP Møller Fonden.
Øverst i artiklen kan du se mere om efteruddannelsesforløbet i Silkeborg Kommune, og du kan møde matematiklæreren Ingeborg Haubjerg fra Gjessø Skole, som netop har afsluttet skak-efteruddannelsen.
Det er ikke første gang i Østjylland, at skakspillet bliver en den af undervisningen. I Randers Kommune har man gennem noget tid forsøgt sig med lignende, og det kan du se mere om herunder, hvor TV 2 | ØSTJYLLAND tilbage i februar besøgte Østervangsskolen