Cirkus vil give børn mere selvtillid

I dag var der cirkus for børn på Himmelbjerget. Cirkus Gustav vil lære børn at optræde med cirkuskunster, og det, mener de, er med til at styrke selvtilliden.

Udgivet Opdateret
VIDEO: Nor Skovkonge kan godt lide at lave cirkustricks i Cirkus Gustav.

Den står stadigvæk på sommerferie for rigtig mange skolebørn. Men selvom man har fri fra skole, så kan man sagtens bruge noget af sin ferie på at lære noget nyt.

Nu kan jeg det her. Det hører man hele tiden. Og det styrker deres selvtillid og selvværd.
Lars Henrik Rasmussen, Klovn, Cirkus Gustav

Hver tirsdag bliver der nemlig afholdt arrangementer for børn på Himmelbjerget. I dag kunne børn lære, hvordan man laver vaskeægte cirkuskunster såsom jonglering og holde balancen på store bolde.

- Cirkus kan så mange forskellige ting. Børnene er i bevægelse og udfordrer sig selv. De leger sammen og spiller sammen, det kan så mange ting. Både børn og voksne kan være sammen om at lave det her cirkus, siger Lars Henrik Rasmussen, som i dag er bedre kendt som klovnen Lars Gustav til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er Lars Henrik Rasmussen alias Klovnen Lars Gustav, der har fået idéen til Cirkus Gustav, 

Det er Lars Rasmussens cirkus, Cirkus Gustav, der i dag skal lære børnene, hvordan man bærer sig ad med at lave en cirkusopvisning. Sammen med to andre klovne lærer han derfor fra sig i løbet af eftermiddagen. Og det hele skal ende ud i en opvisning for forældre og bedsteforældre.

Se hvad jeg kan

Et af de børn, der er kommet for at lære cirkusløjer er 7-årige Nor Skovkonge fra Kolding.

- Det er sjovt. Der er mange aktiviteter, man kan prøve. Man kan prøve at jonglere og stå på stylter. Man kan prøve at holde balancen. Det er hyggeligt og sjovt, siger han.

Selvom Norskovkonge kun har haft kort tid at øve sig i, så kan han allerede mærke, at han er blevet bedre til flere af tingene.

Det er netop en af de ting, som Lars Henrik Rasmussen gerne vil have, at børnene tager med sig hjem.

- Se mig. Se hvad jeg kan. Nu kan jeg det her. Det hører man hele tiden. Og det styrker deres selvtillid og selvværd, forklarer han.

Det er sjovt. Der er mange aktiviteter, man kan prøve.
Nor Skovkonge, 7 år 

Hygge er vigtigst

Selv har han tidligere arbejdet som pædagog, før han blev professionel klovn for elleve år siden.

- Det har altid været interessant, hvordan vi kan aktivere børn, forklarer Lars Henrik Rasmussen.

Ud over mere selvtillid og nye talenter, så får børnene også noget socialt ud af dagen.

VIDEO: Se billeder fra stemningen på Himmelbjerget i dag. 

- Man kan hygge sig imens, man gør det, sammen med dem, man gør det med, siger Nor Skovkonge.

Mest af alt håber Lars Henrik Rasmussen også på, at børnene har haft en sjov dag.

- De skal morer sig og hygge sig. De skal tage hjem og sige ’tak fordi du tog mig med på Himmelbjerget’. De tager hjem og har brugt kroppen og været glade, siger han.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her