De første gæster på Sølund føler sig heldige

Tirsdag ankom de første gæster til festivalen, og de følte sig ekstra heldige

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Verdens største musikfestival for udviklingshæmmede åbnede i Sølund ved Skanderborg i dag, og selvom der var færre end tidligere, som ankom for at overnatte, indtil de store kunstnere går på scenen de kommende dage, så var stemningen i top.

- Det er fedt at være sammen med andre, selvom du ikke kender dem. Så bliver der skabt nye venskaber, og man lærer dem at kende, siger en af festivaldeltagerne, Nicolai Thusgaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også: Sølund Festival: Stadig grund til at kæmpe for ledsagere

En ændring i serviceloven gjorde det for fire år tilbage umuligt for deltagerne at betale for at få deres ledsager med på festival, og det har betydet, at langt færre overnatter på pladsen.

Glæder sig til god musik

- Vi har mistet 4500 overnattende, og det er en katastrofe. Samtidig mangler vi at få solgt 1500 billetter, forklarer festivalchef Lasse Mortensen.

Men dem, der så alligevel kom fra begyndelsen, så ud til at glæde sig de kommende dages festivalstemning og god musik.

- Jeg skal høre Kandis, Rasmus Seebach og mange flere, lyder det fra en af dem.

Udover de to kunstnere optræder navne som Christopher, Nik & Jay og Johnny Madsen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her