På WC med vue: - Det er helt klart værd at prioritere

På årets Smukfestival kan man sidde og nyde udsigten over Skanderborgsøerne og de andre festivalgæster, mens man er på toilettet.

Udgivet Opdateret
Katharina Carlsen benyttede toilettet på Smukfestival med udsigt over søerne, men det var ikke den flotteste udsigt hun har haft fra tønden.

Mens man sidder ned, slapper helt af og nyder udsigten, kan man give helt slip.

Årets Smukfestival er nemlig udstyret med et toilet med udsigt over Skanderborgsøerne og de andre festivalgæster.

Toilettet er placeret på festivalens flydende ø "Vandret", hvor man kan fest ude på søerne.

Den flotte udsigt fra kummen glæder de mange festivalgæster, som nyder udsigten.

- Det er vildt flot, det skal man huske at nyde. I forhold til de andre båse på pladsen, så er det helt klart værd at prioritere at benytte toilettet her, siger festivalgæst Katharina Carlsen.

Det er den næstbedste udsigt, jeg har haft fra et toilet.
Katharina Carlsen

Vinduet fra toilettet tillader dog ikke de forbipasserende festivalgæster at kigge ind.

- Vi har lavet et spionglas, så man kun kan kigge indefra og ud, og ikke den anden vej ind. På den måde kan man nyde den allerbedste udsigt, siger Kreativ topchef ved Smukfest, Jonas "Pindhund" Hallberg.

Udefra kan de andre festivalgæster heldigvis ikke se ind i toilettet.

Katharina Carlsen var ikke nervøs for, om folk kunne se ind. Hun stolede blindt på, at vinduet var tonet og satte sig uden at forsikre sig først.

- Jeg tror, ruden er tonet, ellers er det de mest høflige mennesker, der er her på festivalen. Der var ingen, der kiggede ind, siger Katharina Carlsen.

Fra toilettet kan man både se udover søerne og følge med i festen på festivalens flydende ø.

Trods det smukke kig udover søerne, så har Smukfestivals toilet ikke den smukkeste udsigt Katharina Carlsen har haft fra toilettet.

- Jeg har været på andre med god udsigt. Jeg har siddet på toilettet og kigget udover Victoria Falls, men det er den næstbedste udsigt, jeg har haft fra et toilet, siger Katharina Carlsen.

WC'et er placeret på Smukfestivals flydende område "Vandret".

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her